Tegningerne for Kollegievej 6 var på forunderlig vis blevet spejlvendte i avisen den 19. december. Men her ses lokalplanforslag 399 og dets råskitse af de 21 rækkehuse. Tegning: Gentofte Kommune/Plan & Byg
Tegningerne for Kollegievej 6 var på forunderlig vis blevet spejlvendte i avisen den 19. december. Men her ses lokalplanforslag 399 og dets råskitse af de 21 rækkehuse. Tegning: Gentofte Kommune/Plan & Byg
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Byggeprojekt: “Man forveksler kirken med Skovshoved Kirke”

Læsere har gjort Villabyerne opmærksom på en fejl, som sneg sig ind i en artikel om byggeplaner på Kollegievej 6

Af Kathrine Albrechtsen

Sct. Andreas Kirke på Kollegievej 2 er fra 1873 og ikke 1903, som Villabyerne skrev i artiklen '21 nye rækkehuse på historisk grund sendt i offentlig høring' den 19. december.

Talforvirringen stammer fra Lokalplanforslag 399 og 400, som indeholder de kommender planer for Berlings Bakke, men også det fejlagtige årstal.

Gentofte-borger Gertrude Kirstine Messerschmidt var en af de opmærksomme læsere.

“Min mand har hørt til menigheden siden 1939, og vi kommer stadig i kirken, hvor vi er blevet gift og vores børn døbt. Derfor ved jeg, at der over kirken står i metal: 1873. Jeg har også tidligere måtte tgøre Lokalarkivet opmærksom på, at de skrev kirkens byggeår forkert. Jeg tror, at man forveksler kirken med Skovshoved Kirke, som er fra 1903,” siger hun.

66-årige Gertrud Kirstine Messerschmidt ved, at Ordrup Kirke blev opført hurtigt efter, Sct. Andreas Kirke åbnede dørene. Man frygtede, at folk i området ville begynde at gå op i den katolske kirke.

“Det gik jo ikke. En skrøne lyder også, at kirken fik to tårne, fordi man ikke syntes, at bakken var høj nok,” siger hun.

Sct. Andreas Kirkes hjemmeside bekræfter også, at kirken blev indviet den 25. maj 1873 på Polly Berlings konversionsdag.

Polly Berling, som var hustru til grundlæggeren af Berlingske Tidende, Karl Berling, betalte for hele opførelsen af kirken og dens udsmykning.

På samme tid som kirken byggede hun også et drenge- og lærerkollegium. Her skulle forviste jesuitter undervise.

I 1872 blev alle jesuitter nemlig udvist af Tyskland, da den tyske statsmand Otto von Bismarck sammen med antikirkelige kræfter besluttede, at den politiske katolicisme var til fare for staten.

Flyvende tag

Gertrud Kirstine Messerschmidt har også et særligt forhold til kollegiefløjen, som over seks år dannede rammerne for hendes familie. Her boede hun med sin mand og deres fire børn fra 1981 til 1987. Det ene barn blev endda født i lejligheden.

“Så vi følger spændt med i planerne for området. Vi kommer ikke til at savne erhvervsejendommen. Den har aldrig været køn. Og jeg husker under et blæsevejr, da vi boede i kollegiefløjen, at noget af bygningens tag landede inde i vores børns soveværelse. Hvis vi havde været hjemme, og børnene havde leget på deres værelse, ville de være blevet slået ihjel,” fortæller hun.

Lokalplanforslag 400. Bud nummer to på, hvordan rækkehusene kan folde sig ud på grunden. Tegning: Gentofte Kommune/Plan & Byg
Lokalplanforslag 400. Bud nummer to på, hvordan rækkehusene kan folde sig ud på grunden. Tegning: Gentofte Kommune/Plan & Byg

Nej tak til kassehuse

Gentofte Kommune har planerne for området i offentlig høring frem til den 8. februar.

Gertrud Kirstine Messerschmidts håb er, at stilen for området bliver holdt.

“De der moderne klodser ville være synd. Det skal holdes i stilen, så man får en fornemmelse af området. Hvis det bliver holdt pænt og ingen kæmpe store kassehuse, så bliver det fint. Men man ved aldrig. Da vi boede på Schimmelmannsvej havde vi baghave til Holmegårdsparken, hvor de lovede, at der ikke kom vinduer ud mod vores have. Og hvad skete der: Vinduer ud mod baghaven,” siger hun.

Publiceret: 05. Januar 2018 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne