Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: ’Venligboismens’ konsekvenser

Geoffrey Cain, Rebekkavej 5, Hellerup

At historikeren Lars Hedegaard, der i 2015 blev forsøgt myrdet af en palæstinenser forklædt som postbud, ikke har mistet sin humoristiske sans, fremgår af hans seneste bog 'Fragmenter af Danmarks historie 2020-2320', hvor udgivelsesåret angives som 2056.

Derfra ser han tilbage på de begivenheder (fortid for ham i 2056, fremtid for os i 2017), der omfatter et voldsomt opgør mellem det muslimske og det ikke-muslimske Danmark i 2032.

Det lyder måske som fri fantasi, men historien underbygges af virkelige hændelser, der finder sted nu. Som eksempel citerer bogen et læserindlæg i Nordjyske Stiftsstidende (det kan sikkert opspores via Infomedia), hvor en nordjysk akademiker skriver om sit møde med 'venligboismen' og de konsekvenser, den har for de knap så hellige naboer. Skribenten er professor Gorm Winter, og han skriver blandt andet dette:

“Som lejer i Nørresundby Boligselskab har jeg fået temmelig mærkelige naboer fra Somalia i Selskabets afdeling 27 på Fuglsangsvej, der består af 11 lejemål. Boligselskabet mener som 'venligboerne' i byrådet fra Enhedslisten/SF/Radikale og de alternativt-pludrende humanister, at man skal tillade de såkaldte 'flygtninge' at springe boligkøen over.”

Herefter taler Gorm Winter om tiltagets reelle konsekvenser:

“Vi har nu to lejemål i afdelingen befolket med indvandrere, der intet ved om dansk lejelovgivning og almindelig husorden i et boligselskab. På samme tid flygter danske lejere over hals og hovede - i alt er der nu otte lejere ud af 11 lejemål, der er flyttet eller på vej til det.”

Og mere af samme slags. Det er et lille pip fra den virkelighed, der er tilbage, når skåltalerne er forbi.

Publiceret: 12. Oktober 2017 13:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt