Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: En måltidspolitik for de ældre

Ole Lund Petersen, kandidat for Socialdemokratiet ved kommunalvalget, Stolpehøj 104, Gentofte

I Danmark er maden på den politiske dagsorden? Du er, hvad du spiser, var der nogen, som sagde. Kan man så genkende denne opmærksomhed i måltidet på vores pleje- og aflastningshjem i Gentofte Kommune?

Mange af vores plejehjem har køkkener, der er tomme.

Der er ingen aktivitet, når det gælder tilberedning af maden.

Der dufter ikke at noget som helst – de ældre sidder og stirrer lidt fortabt ud i luften og afventer det næste vakuumpakkede måltid.

Måltidet er det eneste tidspunkt, alle ser frem til.

Vil vi virkelig tilbyde vores ældre, at maden leveres i vakuumpakkede kasser? Og tilberedningen foregår ved brug af mikroovne?

Jeg mener NEJ,

Som Socialdemokrat vil jeg foreslå, at man nu åbner for de køkkener, der findes på vores ældreinstitutioner.

At man ansætter det nødvendige personale eller udliciterer køkkenerne med arbejds- og uddannelsesklausuler,

At maden produceres på stedet, der skal dufte af hjemmelavet brød og hjemmelavet mad, der skal laves fonde, der skal produceres hjemmelavet bearnaise, i det hele tagets skal den måltidspolitik, som kommunen har besluttet, kunne ses på de enkelte pleje- og aflastningshjem.

Ældre, som bor hjemme, skal mod betaling, have mulighed for at komme og spise med, så ensomheden brydes.

Der skal indføres en ”kontrolgruppe” af pårørende, som kan komme på uanmeldt besøg og deltage i spisningen med de ældre for at sikre, at den gode madkultur fastholdes.

Dette sker i dag på Regionens hospitaler.

At de ældre beboere, som har kapaciteten, inddrages i planlægningen af maden, må være en naturlig tilgang. De skal have medindflydelse.

Måltidet skal være et samlingspunkt på en ellers lang dag. Er I enig i disse holdninger, så stem på Socialdemokratiets nr. 4 Ole Lund Petersen.

Publiceret: 25. Oktober 2017 19:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere