Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Affald og nedslidning

Jacob Andersen, Høyrups Allé 24, Hellerup

Vi fik ikke hentet haveaffald i mandags for 14 dage siden - uden nærmere forklaring. I mandags blev beholderen heller ikke tømt, men denne gang med en lap på, om at beholderen stod med håndtaget den forkerte vej.

Jeg bliver også opfordret til at bemærke, at renovationsfolkene i et tilfælde har taget affaldet med sig, selvom beholderen vendte forkert. Det er nyttigt, for jeg var slet ikke opmærksom på dette nye opdragelsesprojekt, som renovationsfirmaet med kommunal opbakning har iværksat over for os kunder.

Men jeg skal nok lære det. Og jeg vil heller brokke mig yderligere. Jeg går nemlig ud fra, at de nye krav - som firmaet skriver - er begrundet med arbejdsmiljøet. Vi skal ikke slide så meget på renovationsfolkene. Det er jeg 100 pct. med på.

Jeg går så også ud fra, at kommunen - måske med viceborgmester Søren Heisel i spidsen? - sørger for at forfølge det vigtige mål i praksis, så det ikke bare fører til, at 3F'erne når akkorden endnu hurtigere.

Publiceret: 09. September 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere