Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Affaldsforbrænding og Gentofte kommune

Søren Skafte, Lundely 5, 2900 Hellerup

I anledning af eksplosionen på Amager Ressource Center og den efterfølgende kritik af direktøren og bestyrelsesformandens afgang, er det betryggende at vide, at Gentofte ikke er involveret i de stærkt kritisable forhold.

Man kan håbe, at alle planer om at fusionere Amager Ressource Center, ARC, med Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S, CTR, dermed er skrinlagte.

ARC er et fælleskommunalt selskab ejet af Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby kommuner.

CTR indkøber og leverer fjernvarme til Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København & Tårnby og omsætter for 2,1 mia. kr. årligt.

Den løbende medieomtale af Amager Ressource Center, ARC, er ikke tillidsvækkende, og bl.a. står ARC for det skandaleramte forbrændingsanlæg Amager Bakke, der allerede inden åbningen har opbygget et underskud på 1,9 mia. kr. De fem nuværende ejerkommuner vedtog i efteråret en økonomisk redningsplan, som betyder, at der skal importeres mere end 100.000 ton affald til Amager hvert år.

Jeg håber Gentoftes kommunalbestyrelse nøje overvejer, hvorvidt det er i borgernes interesse, at Gentofte kommune involveres i den dårlige økonomi i ARC.

Publiceret: 15. Marts 2017 21:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt