Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Behov for bedre udbudsmodeller

Nils Juhl Andreasen (V), KV17-kandidat, Skjoldagervej 72, 3. tv., Gentofte

Landets kommuner sender hvert år masser af opgaver i udbud, herunder opgaver vedrørende rengøring og andre ejendoms-/institutionsrelaterede serviceopgaver.

Potentialet er dog endnu ikke udtømt, heller ikke i Gentofte Kommune.

Nogle kommuner har haft uheldige oplevelser i den sammenhæng, og de spor skræmmer.

Der er åbenlyst et behov for at få set på og udviklet de modeller, der anvendes ved sådanne udbud. Noget tyder på, at kommunernes tilgang og udbudsmodeller får nogle af landets mest professionelle virksomheder på området til helt at holde sig væk.

Gentofte er på andre områder foregangskommune. Det mener jeg også, at kommunen skal være på det her område.

Der bør nedsættes et opgaveudvalg, som sammen med brugerne og leverandørerne af serviceydelserne gennemlyser problemstillingen og forhåbentlig kommer frem til modeller, der gør det tiltrækkende for alle udbydere at byde på løsningen af kommunale opgaver.

Det kan kun bidrage til, at borgerne i Gentofte får flere og bedre ydelser for pengene.

Publiceret: 20. November 2017 23:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Spidskandidatinterview: “Jeg synes, vi har en bred vifte af gode kulturhuse”
Spidskandidatinterview: “Jeg synes, vi har en bred vifte af gode kulturhuse”
Valget netop nu