Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Dagen efter valgdebatten

Annita Fjord Pedersen, Stolpehøj 46, 1. th., Gentofte

14. november deltog jeg i valgdebatten på Gentofte Rådhus.

Endnu en dag, hvor jeg unødvendigt og ufrivilligt blev lønnet af staten. Dilemmaet er, at jeg ikke har noget valg.

Den første overraskelse er SF's spidskandidat, som forsvarer finansieringen af gratis psykologhjælp til unge og hermed ikke voksne.

Hun mener, samfundet vinder mest her. Tak for ærligt at ytre SF's menneskesyn.

Dernæst udviser DF's spidskandidat sympati for diskriminering af fysisk handicappede.

Den første spørgende borger er en opstiller for Venstre. Han konfronterer DF med regningen for forbedrede socialpolitiske forhold.

Som en del af stort set på egen hånd at være på vej tilbage på arbejdsmarkedet, forsøger jeg at fastholde min position i stolen. Noget overvældet forholder jeg mig længe til, om jeg har retten til at ytre mig.

Siden år 2000 har det i Danmark været velkendt, at de fleste mennesker med psykiske handicap - som man pænt kalder det - kan blive ressourcer for samfundet. Alligevel fravælger politikerne at informere Gentoftes borgere om, at der ligger hengemte ressourcer, som kan betale dele af regningerne eller skattelettelserne.

Jeg sidder fortsat tilbage med spørgsmålet: Hvor lang tid skal psykisk handicappede borgere holde velfærdsdanmark i gang?

Hvornår bliver ansvaret for den diskriminering og stigmatisering, vi oplever i sundhedsvæsnet, og når vi forsøger os på arbejdsmarkedet og i sociale sammenhænge, udvisket?

Bliver det vores tur til at få forbedrede økonomiske vilkår og samtidigt ikke at blive antastet for kun at ville spise af kagen?

Jeg forstod på debatten, at denne kommune har modtaget mange priser og anerkendelser for blandt andet sportspræstationer og bæredygtig adfærd.

Men hvori ligger etikken, når der står en mængde psykisk handicappede borgere, som egentlig kun kan få andel i succesen, hvis de bøjer sig i støvet og lader de initiativtagende frivillige hænder få anerkendelse for deres deltagelse?

Publiceret: 20. November 2017 18:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Spidskandidatinterview: “Jeg synes, vi har en bred vifte af gode kulturhuse”
Spidskandidatinterview: “Jeg synes, vi har en bred vifte af gode kulturhuse”
Valget netop nu