Kommunalvalg 2017
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Det nære sundhedsvæsen med fokus på ældre

Henrik Nielsen (R), dr. med, speciallæge, opstillet til regions- og kommunevalget og Annette Randløv (R), speciallæge og kandidat til regionsvalget

Kommunerne vil de kommende år få markant flere ældre borgere, og en del af disse vil have flere forskellige kroniske sygdomme.

Vi har brug for en styrkelse af det nære sundhedsvæsen omkring seniorer. De alment praktiserende læger, den kommunale hjemmepleje og plejecentrene skal sikre, at nærhed for den enkelte borger fastholdes. Det kræver et velfungerende samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis.

De nye plejehjemslæger, hvor en læge med speciale i almen medicin har sin faste gang på de enkelte plejehjem, er en del af løsningen. Bedre adgang til den specialistviden, der er tilgængelig på hospitalerne og afklarende undersøgelser er en anden. Tilbud, der skaber sammenhæng, når patienter udskrives med følge-hjem-teams m.m. skal udbygges.

For at løfte indsatsen for de svageste ældre patienter skal tilbud omkring flere seniorboliger sikres. Oprettelse af seniorboliger vil forhåbentlig kunne medvirke til, at der skabes et fællesskab blandt beboerne, så man kan hjælpe hinanden og måske have nemmere ved at få indkøbsordninger, træningsfaciliteter m.m. til at fungere.

For de allersvageste skal der være en sikkerhed for, at man kan komme på plejehjem, når den tid kommer.

Endelig er der nationale som internationale erfaringer med fællesskaber mellem børn og ældre, som kan indgå i et styrket samvær på daginstitutionsniveau til glæde og gavn for begge parter. Et forhold, der bør tages op i det kommunale med tanke på tilbud mere end forsøgsordninger. 

Publiceret: 01. November 2017 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere