Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Disc golfbane i Bernstorffparken

Jakob Sølver, Smakkegårdsvej 131 A, Gentofte

Disc golf er en let tilgængelig sport, som kan spilles af både ung og gammel.

Det er en billig sport, hvor spilleren kun behøver tre forskellige discs/frisbees, nemlig driver, midrange og putter.

Reglerne er de samme som for golf, og der spilles fra tee til en kurv. Spillet er ideelt for dem, som godt kan lide at gå tur og samtidig foretage sig noget på vejen.

Placering af en ni hullers disc golfbane i Bernstorffsparken vil være let tilgængelig for både kommunens borgere og skoler. Banen etableres udenfor markerede stier og er derfor ikke til gene for parkens gæster. En disc golfbane i Bernstorffsparken kræver ingen vedligehold og kan formentligt anlægges for under kr. 100.000.

Mange andre kommuner har disc golfbaner placeret i parker, til stor glæde for kommunens borgere og idrætsliv.

Publiceret: 20. November 2017 16:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne