Gentofte-borgere samlet til et borgermøde i Netværkshuset for at hjælpe Gentoftes flygtninge med at få en god start i Danmark. Privatfoto.
Gentofte-borgere samlet til et borgermøde i Netværkshuset for at hjælpe Gentoftes flygtninge med at få en god start i Danmark. Privatfoto.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: En anden virkelighed

Af Kristine Kryger, Mosegårdsvej 109, Gentofte, medlem af Radikale Venstre

Cirka 60 Gentofte-borgere var mandag aften (i sidste uge, red.) samlet i Netværkshuset, fordi de ønsker at hjælpe flygtninge med at få en god start i Danmark.

I Netværkshuset er der omkring 300 frivillige, som gør en stor indsats for at hjælpe flygtninge godt på vej med integrationen. Derudover er der mange fantastiske venligboere, der også hjælper flygtninge med alverdens ting.

På mødet fortalte kommunens medarbejdere om deres dedikerede integrationsarbejde, og om den lovgivning, der skal følges. Der er et rigtig godt samarbejde i gang mellem kommunen, flygtningene samt de frivillige, og jeg mener, det er til gavn for samfundet, når integrationen prioriteres højt og flygtningene hjælpes hurtigt og grundigt i gang med integrationen. Det sker i Gentofte Kommune.

Jeg synes, historien om de frivillige og medarbejdernes store bidrag fortjener opmærksomhed - og særligt nu - fordi der på Facebook og i medierne har været skrevet mange fordomsfulde ord om borgere i Gentofte de seneste dage.

De mange kritiske kommentarer blev antændt af mediernes fokus på 34 borgeres kritiske høringssvar til boligplacering af flygtninge i Hellerup. Jeg håber, at mange vil få at se, at der i Gentofte (som så mange andre steder i landet) er mange ildsjæle, som gør et fantastisk arbejde for at hjælpe flygtninge til at få en god start i Danmark.

Publiceret: 25. Januar 2017 13:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt