Jesper Kamp Nielsen (th)
Jesper Kamp Nielsen (th)
Privatfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Flere unge skal stemme

Jesper Kamp Nielsen (K), medlem af kommunalbestyrelsen og KV17-kandidat

Vi har en udfordring her i Gentofte, for valgdeltagelsen blandt de 22-29-årige var ved seneste kommunalvalg katastrofal lav. For mens stemmeprocenten for unge mellem 22 og 29 år (som min datter, der er 24 år) på landsplan var 54,5 procent, var den i Gentofte kun 45,4 procent (altså under halvdelen af de unge i Gentofte brugte deres stemmeret)!

For de lidt ældre på 50-59 år – altså min aldersgruppe – var valgdeltagelsen på landsplan 77,6 procent, mens den for Gentofte var helt oppe på 79,2 procent (altså tæt på 4 ud af 5).

Hvordan kan det ske, at de unge i den grad fravælger demokratiet? Deres forældre kan jo godt.

Så kære alle unge: Tænk jer om og brug jeres demokratiske ret til at deltage i kommunal- og regionsrådsvalg.

I skal vide, at Gentofte Kommune satser meget på ungdommen, og det bør nævnes, at Gentofte i 2015 af DUF blev kåret som Årets Ungdomskommune.

Jeg vil meget gerne have jeres stemme, så jeg kan blive genvalgt og fortsætte mit arbejde til gavn for kommunens unge; men ellers kan I f.eks. se mod Andreas Weidinger, som i den grad er ungdommens kandidat!

Men det vigtigste er, at I stemmer!

Publiceret: 01. November 2017 19:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere