Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Flot service fra Gentofte Kommune

Hanne Christiansen, Fyrrevang 90, Hedehusene

Ved parkeringspladsen bag ved Jægersborg Allé 12-16 tabte jeg mine bilnøgler ned i kloakken. Jeg bor ikke i kommunen og efter det ærinde, jeg skulle, gik jeg på en café for at finde ud af, hvad jeg kunne gøre.

Jeg ringede til min forsikring, men har desværre ikke vejhjælp. Jeg ringede til Gentofte Rådhus og fik en meget venlig kvinde i røret. Hun tilbød at spørge sig for og omstillede mig til Henrik, som måske er leder af 'de grønne mænd'. Han var lige så venlig som kvinden i omstillingen. Ca. ti minutter efter kom en lige så venlig mand, han havde dog kun en skovl på ladet. Han sagde, at han ville være tilbage efter ca. et kvarter med det rette værktøj.

Han kom tilbage og gravede ned i kloakken med sit værktøj, og min bilnøgle kom frem efter kort tid.

Denne utrolige positive oplevelse har jeg lyst til at dele og takke Gentofte Kommunes positive og imødekommende medarbejdere.

Publiceret: 31. Marts 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt