Arkivfoto
Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Forstbotanisk Haves ’baghave’

Henning Klee, Schimmelmannsvej, 47, Charlottenlund

Den kommunale omdelte publikation Gentofte Lige Nu, oktober 2017, oplyser på side 11, at der IKKE skal opføres nye ungdomsboliger i Gentofte Sportspark eller på Charlottenlund Slot, sikkert til nogles lettelse, som man kan forstå på den forudgående debat/modstand.

Til gengæld betror publikationen os, at der planlægges at opføre cirka 50 almene boliger blandt andet på det nuværende smalle DSB-areal bag Forstbotanisk Have afgrænset af jernbanen, overfor Charlottenlund Station.

Danmarks Naturfredningsforening har blandt andet givet udtryk for modstand mod byggeplanerne inde i et rekreativt område, hvor DSB-striben udgør en naturlig/oprindelig del af Forstbotanisk Have.

En underskriftindsamling er iværksat af DN og kan findes på nettet på www.gentofte.dn.dk - gå til afsnittet 'Underskriftindsamling', hvis man vil tilkendegive sin modstand mod byggeplanerne.

En henvendelse til 15 af de nu siddende kommunalbestyrelsesmedlemmer til deres kommunale mailadresser - medlemmer, som alle genopstiller ved kommunalvalget og hører til liste C, A, V og D - med anmodning om tilkendegivelse af de pågældendes standpunkt til byggeplanerne, viste, at otte medlemmer høfligt, samstemmende svarede med tilslutning til byggeplanerne.

De øvrige syv fandt det ikke ulejligheden værd at svare, men man må antage, at den, som tier, samtykker.

Når man som kommunalbestyrelse går ud med byggeplaner i det pågældende område, er det interessant at vide, om det hele nu er klaret af med regler for bebyggelse klos op ad en fredsskov og med lokalplanerne for området.

Det ville være interessant at blive orienteret herom af spidskandidaterne til kommunalbestyrelsen, inden borgerne får lejlighed til at udøve deres demokratiske ret til stemmeafgivelse.

Publiceret: 08. November 2017 22:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere