Modelfoto: Mostphotos
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Fri leg i Dyrehaven

Jens Roved, Ordrupvej 41A, st. tv., Charlottenlund

Som forælder til et barn i dagpleje og et barn i naturbørnehaven har jeg fulgtes med både dagplejere og pædagoger i trafikken med børnene. Her er ingen slinger i valsen med hensyn til trafiksikkerhed.

Derfor var det også til min store forundring, da jeg - under et træningspas på rulleski på vej ned fra Eremitageslottet i Dyrehaven - mødte en børnehave med tre pædagoger, hvor den ene sad på en bænk, den anden stod og kiggede ud over sletten med ryggen til vejen, imens den tredje mandlige pædagog gik 50 meter længere bagude med tre børn.

Det groteske i situationen var, at cirka 10 drenge fik lov til at springe frem og tilbage over vejen, hvor både cyklister, biler og altså også rulleskiløbere kommer nedad i fart.

Jeg forsøgte at råbe børn og pædagoger op, men de ænsede mig end ikke. Først, da jeg kom meget tæt på, lykkedes det mig at få kontakt med drengene, som løb over til bænken med undtagelse af én, som blev stående i vejkanten.

Børn kan reagere irrationelt i trafikken, så det var ikke uden en vis nervøsitet, at jeg passerede drengen i vejkanten.

Jeg lod pædagogen på bænken vide, at hun skulle holde børnene under opsyn, hvorefter jeg blev overfuset af den mandlige pædagog, som i mellemtiden var nået frem.

Han syntes at mene, at offentlig vej er en sikker legeplads for børnene?! I hvert fald råbte han i utvetydige vendinger, at det var op til mig at holde styr på mine ski.

Kan det virkelig passe, at man har sådan et 'laissez faire'-forhold til borgernes børn?

Jeg er glad for, at de har styr på tingene i vores børnehave og hos vores dagplejere. Jeg er som ergoterapeut stor tilhænger af fri leg, men det skal foregå på steder, hvor der er trafiksikkert.

Publiceret: 03. Oktober 2017 20:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt