Modelfoto: Mostphotos
Modelfoto: Mostphotos
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Genbrug med hjertet?

Morten Høegh, Ellemosevej 47A, Hellerup

Kommunen og mange private gør en stor indsats for at øge genbruget af meget af vores affald.

Men på Gentofte Hospital, hvor affaldshåndteringen må formodes at blive foretaget af professionelle, har man valgt at sabotere affaldsgenanvendelsen (i hvert fald her ud for Opgang 20A) ved at overfylde en papircontainer med pap.

Det er endda tydeligt udpenslet på det store skilt, hvad papir omfatter.

Ærgerligt, hvis en stor organisation som Gentofte Hospital ikke gider være med i affaldssorteringen.

Svar fra Gentofte Hospital:

Kære Morten Høegh.

Her på hospitalet er vi, lige som dig, meget opmærksomme på at håndtere vores affald på den bedst mulige måde, og ikke mindst affaldssortering er et område, vi har stort fokus på.

I det konkrete tilfælde, du henviser til, er der sket en fejl, som der nu bliver rettet op på, og indholdet af containeren bliver sorteret, så pap og papir ender de rigtige steder. Uheldigt ja, men svært at undgå i en så stor virksomhed.

For som nævnt indledningsvis, så gør vi meget ud af vores affaldshåndtering. Som det eneste hospital i regionen har vi på Gentofte Hospital implementeret et system, der gør det muligt at kildesortere affaldet.

Det betyder blandt andet, at vi inddeler affaldet i fem hovedgrupper, som så deles ind i en række forskellige kategorier – batterier, papir, mad, klinisk risikoaffald osv. Alt sammen med det formål at genanvende mest muligt, til gavn for både miljø og samfund.

Der er naturligvis ingen her på hospitalet, som har et ønske om at sabotere affaldssorteringen. Tværtimod, så deler vi din ambition om at gøre den bedst mulige indsats for at øge genbruget af vores affald.

Med venlig hilsen.

Birgitte Hensch, Enhedschef, Logistik og Rengøringsenheden, Herlev og Gentofte Hospital

Publiceret: 23. Januar 2018 21:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne