Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Gentofte skal være tosproget

Henrik Thormod Andersen (V), Ejgårdsparken 3, 2920 Charlottenlund

Venstre i Gentofte har som mærkesag at nedbringe sprogbarriere i kommunen, og jeg er, som kandidat ved kommunalvalget, drevet af en personlig vision og målsætning om, at Gentofte skal være fuldt tosproget: Dansk og Engelsk.

Gentofte kommune er langt fremme, når det kommer til internationalisering, men vi skal være modige og begynde rejsen mod en fuld internationalisering:

- Alle former for kommunal service skal kunne foregå på engelsk på fuldstændig lige fod med dansk.

- Bybilledet vil indeholde skiltning på både dansk og engelsk. Her vil butiksindehaverne få en afgørende rolle for et succesfuldt resultat.

- Skiltning i alle kommunale bygninger og institutioner skal være tosproget.

- Engelsk indgår sprogligt på lige fod med dansk i daginstitutioner, skoler og ældreplejen.

- Villabyerne vil i fremtiden indeholde en 'News in brief' sektion på et par sider med lokale nyheder – opfordringen og udfordringen er hermed givet.

Hvorfor skal vi gøre dette?

Vi skal gøre det af respekt for de mange internationale borgere, vi allerede har i kommunen, men vi skal også gøre det for at støtte vores internationale virksomheder indenfor f.eks. medicinal, shipping og energi.

Med et fuldt internationalt Gentofte vil virksomheder i regionen uden sproglige hindringer kunne tiltrække de helt rigtige medarbejdere – medarbejdere som vil bidrage økonomisk til vores fælles velfærd.

Ligeledes vil Gentofte kommune og omegn pludselig blive interessant for virksomheder udefra, når medrejsende medarbejdere kan bosætte sig uden at komme til at opleve væsentlige sproglige hindringer. Et fuldt internationalt Gentofte vil også åbne nye store muligheder indenfor event-økonomi og turisme, som vi ikke kender omfanget af i dag – muligheder som vi til fulde skal gribe.

Gentofte skal ikke være en isoleret enklave for ”de rige”, men sætte en progressiv dagsorden til inspiration for hele hovedstadsregionen.

Publiceret: 05. Oktober 2017 21:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt