Det er denne grund ved Charlottenlund Station, som Forstbotanisk Haves Venner mener bør 'gives tilbage' til naturen, nu DSB ikke længere har brug for den.
Det er denne grund ved Charlottenlund Station, som Forstbotanisk Haves Venner mener bør 'gives tilbage' til naturen, nu DSB ikke længere har brug for den.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Her er hvad Forstbotanisk Haves Venner mener om DSB-grund

Af Henrik Mørck, bestyrelsesformand, Forstbotanisk Haves Venner

I Villabyerne den 18. april skriver hr. Henning Klee, at vi i foreningen Forstbotanisk Haves Venner skulle have planer om at fremme anlæggelsen af en såkaldt hundeagilitybane på DSB's areal, som ligger mellem Forstbotanisk Have og Charlottenlund Station.

Hr. Klee har desværre fået vores holdning galt i halsen.

I interviewet om DSB-arealet, der blev bragt den 28. marts, blev bestyrelsesmedlem i Forstbotanisk Haves Venner, Bjørn Heidemann, citeret for, at vi ønsker en agilitybane. Vi vil gerne understrege, at der på ingen måde fra Bjørn Heidemanns side blev tænkt på anlæggelsen af en hundeagilitybane, men udelukkende en motionsbane for mennesker.

Dette er dog bare en af flere muligheder og eksempler på, hvad dette areal kan bruges til.

Det er vigtigt at fastslå, at bestyrelsens mening er, at DSB-arealet bør anvendes som rekreativt område for borgerne og at der på ingen måder bør bygges på arealet.

Vores mening er også, at DSB bør levere det i sin tid eksproprierede areal tilbage, nu hvor det ikke mere skal anvendes af DSB.

Den nordlige del af arealet kunne sagtens bruges som loppemarked og juletræssalg, mens den sydlige del bør

genplantes og meget gerne blive et område til udendørs aktiviteter for borgerne.

Vi opfordrer derfor DSB, Naturstyrelsen og vores politikere om at hjælpe med til at gøre denne genetablering mulig. Vi vil meget gerne være behjælpelige med denne planlægning og genetablering.

Publiceret: 02. Maj 2017 13:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere