Tre borgergrupper er gået sammen i en underskriftsindsamling for at få koncerter og kunstnerliv ind på Charlottenlund Slot og de tilhørende bygninger. Læserbrevets skribent, Kim Tverskov fra Kulturvision Charlottenlund, er herren i midten med ryggen til kameraet. 
Foto: Signe Haahr Pedersen
Tre borgergrupper er gået sammen i en underskriftsindsamling for at få koncerter og kunstnerliv ind på Charlottenlund Slot og de tilhørende bygninger. Læserbrevets skribent, Kim Tverskov fra Kulturvision Charlottenlund, er herren i midten med ryggen til kameraet. Foto: Signe Haahr Pedersen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hjælp os med underskrifter

Af Kim Tverskov, Merianvej 26, Hellerup

Tre lokale kulturinitiativer, Kulturvision Charlottenlund, Slotsgruppen og Art Forum har taget initiativ til at starte en underskriftsindsamling for kultur i slotsparken.

Vi mener, at der skal være kultur i Charlottenlund Slotspark, at slottet skal åbnes for offentligheden, at kulturarven skal synliggøres, og vi ønsker musik, teater og kunst i hele slotsområdet.

Skal denne vision realiseres, skal ordet 'kultur' skrives ind i den kommende lokalplan.

Slotsgruppen har i flere perioder arrangeret kultur-events i slottet. Kulturvision Charlottenlund har sammen med 150 borgere udviklet en kulturvision for området. Vi har skrevet utallige breve, holdt møder med Slots- og Kulturstyrelsen, Kommunalbestyrelsen og Kultur- og Fritidsudvalget.

Vi har stillet spørgsmål i Kommunalbestyrelsens spørgetid. Vi har holdt møder med kunstnere, kulturentreprenører, fonde m.v.

Trods det, at Kommunalbestyrelsen snakker meget om borgerinddragelse, har borgerinitiativerne ikke mødt politisk imødekommenhed.

Ejerne af bygningerne i Slotsparken (Slots- og Kulturstyrelsen) ønsker lejere, der vil udfolde kultur og sætte slottets historie i spil på nye måder, men Byplanudvalget og Kommunalbestyrelsen er mere optaget af at føre 'krig' mod Slots- og Kulturstyrelsen.

Det nye skaktræk er at udforme en lokalplan, hvor Slots- og Kulturstyrelsen tvinges til at etablere ungdomsboliger.

Vil du som borger støtte kulturen i Gentofte, så skriv under og vær med til at samle underskrifter for kultur i slotsparken.

Mød op til 'aktiv-møde' på rådhuset torsdag den 23. marts kl. 19, hvor du kan få underskriftsblanketter og foldere.

Kom og vær med til at samle underskrifter lørdag den 25. marts, hvor vi samler underskrifter i kommunens syv bydele.

Du kan også sige din mening i form af høringssvar ved at gå ind på kommunens hjemmeside. Det er der allerede mange borgere, der har gjort. Se mere på http://www.gentofte.dk/da/Indflydelse.

Publiceret: 22. Marts 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt