Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Humlebien flyver i bedste velgående

Af forældrene i forældrebestyrelsen i daginstitutionen Humlebien, C.V.E. Knuthsvej 1, Hellerup

Et varmt og nærværende 'godmorgen' lyder fra personalet, når vi forældre hver dag trisser ind ad døren til fællesrummet for at aflevere vores guldklumper i hænderne på de mange fantastiske pædagoger og medhjælpere, mens duften af madmor Ljubas nybagte boller strejfer vores næse og minder os om, at vi ikke nåede andet end havregryn denne morgen.

Sådan har det været i mange år – lige præcis 20 år den 17. august 2017 – hvor Humlebien fejrer sit 20 års jubilæum.

Om end vi alle tog os anderledes ud for 20 år siden, så står netop den varme og nærværende stemning i den integrerede daginstitution ikke til forandring. Og heldigvis for det.

De fleste forældre kan genkalde hvilken angstfremkaldende oplevelse, det var at aflevere sit typisk kun ét år gamle barn i favnen på en helt fremmed voksen.

Det kan vi forældre i Humlebien også – men vi kan også genkalde den ro og tryghed, vi alle har oplevet efter kun få dage i netop favnen på personalet og ledelsen i vores børns institution.

Humlebien er ikke bare et pasningstilbud. Det er et tilbud om hjerterum, om aktiv deltagelse i gode og nære fællesskaber og om indlevelse og udvikling.

Og i leder Gitte Herskinds trygge hænder er vi sikre på, at Humlebien forbliver netop sådan.

Derfor vil forældrene i forældrebestyrelsen gerne sige tak og stort tillykke med jubilæet.

Publiceret: 09. August 2017 20:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt