Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hvor kommer ondskaben fra?

Nicolas Cornill de Limousin, Blidahpark 24, Strandvejen, Hellerup

Strandvejen tirsdag 16.1. Straks efter en munter en passant-passiar med altid venlige Mikkel Lomborg, alias Hr. Skæg, blev jeg passet op af tre konfirmandstuderende, som pastor Bo Chen havde sendt på research omkring spørgsmålet: “Hvor kommer ondskaben fra? Hvad er ondskab, og hvor kommer den fra?”

Er ondskab kun den alvorlige, som når Blidahpark primitivt uacceptabelt nægter børns naturlige leg, CO2-balancekonventionsbrydende-planter giftige børnefjendtlige vækster, diskriminerende fratager en gravid flygtningekvinde sin bolig, eller er det også den ifølge psych. Wilhelm Schmidt nødvendige onde modgang, som positivt stimulerer innovationen?

Temaet er vidtfavnende, svært at indkredse. Kan ondskab forhindres? Kan vi altid være gode imod hinanden? Er ondskab kun ondt? Er godhed altid god? “Ond” lyder negativt, mens “skaben” lyder positivt, sammensat bliver det at skabe ondt=ondskaben negativt.

“Gaudio Fecit” (Han vakte glæde) stod der på en gravsten på Assistenskirkegården. Det lyder dejligt, men kan man gøre alle glade, eller kan det ligefrem virke provokerende ondt at vække glæde, vise at man er glad? Har nogle allermest glæde af en prygelknabe/syndebuk, en de kan bagtale nedgøre knuse jvf. sergenten i 'Under Sandet'? Mine positive indlæg vedrørende flygtninge har givet voldsomme negative reaktioner. Angsten for det fremmede, forandringen, det nye er jo en gammelkendt fobi. Jeg er faktisk ret stolt over at blive anklaget for at promovere venligboerne.

Jeg vil helst tro, at glæde avler glæde, og ondskab avler ondskab altså, at vi her mestendels kan vælge bevidst positivt at smitte andre med vores glæde. I øvrigt: Frygt ej dem, der gør dig ondt, men pas på dem der gør dig ond. Altså skader dig så meget, at du selv bliver ond. Er der og en belønning i at være ond? Kan vi alle spille på både de hvide og de sorte tangenter? Er det vekselvirkningen imellem det gode og det onde, som får os til at holde retningen? Er vekselvirkningen op ned ligesom en hjerterytme - helt uundgåelig?

Ønskværdigt er det vel, at den grove asociale medmenneske-skadende ondskab overalt i verden kortlægges dokumenteres og konstruktivt minimeres/seponeres recidiveringsvanskeliggøres.

Hvis Sokrates har ret i, at ondskab ej findes, kun ignorance, så har vi et kæmpe oplysningsarbejde foran os. Men igen: At være imod andre, som du gerne vil have, at de skal være imod dig, er vel stadig en god enkel fællesnævner for aktiv fredelig anti-ond sameksistens? Dette indlæg dedikeres til god-/glædeskabende Hr.Skæg.

Publiceret: 01. Februar 2018 20:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne