Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hvorfor ikke Thanksgiving?

Hanne Ingerslev, Ordruphøjvej 32, Charlottenlund

Den tredje torsdag i november fejrer amerikanerne Thanksgiving. De siger tak, er taknemmelige over, at de i 1621 havde opretholdt livet i Amerika i et år. De spiser kalkun med tranebær og søde kartofler.

Her i Gentofte Kommune har de handlende været hurtige til at reklamere for Halloween og Black Friday. Men ikke en lyd om Thanksgiving.

De forskellige slagtere laver lækre små færdigretter med and til mortensaften. Nu vil I sige: jamen, det er jo også dansk, ja, men der lefles virkelig meget for amerikanske ting.

Så da jeg sidder strandet her torsdag aften med min sårede amerikanske mand, som ikke kan gå til den sædvanlige Thanksgiving-middag med vennerne, fordi han faldt over dirigentens podium forleden, er det umuligt at få en færdigret med kalkun i de store supermarkeder. De vil gerne stege en kylling til mig, og det endte det så med.

Men man er ganske uforstående overfor Thanksgiving.

Nu har jeg sagt det. Så glæder jeg mig til at se store reklamer næste år. Det vil give pote! Her er mange amerikanere i området.

Publiceret: 04. December 2017 22:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt