Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hvorfor mangler vi netop jeres deltagelse?

Af Torben Wilken, Stolpegårdsvej 14 B, Gentofte

I Gentofte Kommune gøres der meget for, at sporten og idrætten har gode vilkår. Tilbuddene er mange, så der er noget for enhver, ung som ældre. For kommunen og for den enkelte forening er det vigtigt at komme i kontakt med borgerne og præsentere netop deres interesser og tilbud.

Hvert år i juni måned før Sankt Hans afholder Gentofte Kommune sit årlige arrangement Kultur & Festdage fra en torsdag til og med en søndag. Der er mange forskellige arrangementer, og tilstrømningen er voldsomt stor fordelt på alle aldre.

Det kan derfor undre, at sports- og idrætsforeningerne, spejderne, svømmeklubben, Røde Kors, Flygtningehjælpen, for blot at nævne nogle, glimrer ved deres fravær.

Selv de borgere, der i det seneste år hidsigt har råbt op om kultur, og især steder som rammer for kultur, disse aktive mennesker skal man lede længe efter netop i Kultur & Festdagene, hvor den mangeartede kultur præsenteres under festlige former.

Formålet med kommunens Kultur & Festdage er ikke at opnå noget konkret for sig selv, men at vise borgerne i kommunen, hvilke muligheder, der netop er og så gøre det sammen.

Frivilligt, engageret, spændende og for alle, som deltager, meget givende netop, fordi det spænder så vidt. Hvorfor glimrer I ved jeres fravær som arrangement?

Publiceret: 17. Februar 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere