Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Ikke en del af slotsparken

Claus Nielsen, Brannersvej 25, Charlottenlund

Villabyerne citerer 20. december formanden for Byplanudvalget, Marianne Zangenberg (K), for: "Bilharziosebygningen er omfattet af Forslag til Lokalplan 382 for Charlottenlund Slotshave og en del af Charlottenlund Skov, som har til formål at fastlægge anvendelsen af området til rekreativt grønt område, hvor bebyggelsen derfor skal anvendes i tilknytning til områdets funktion som rekreativt grønt område."

Derfor kan Bilharziosebygningen ifølge kommunen ikke bruges til hotelværelser, således som ejeren af nabobygningen, det tidligere Akvarium, har søgt om. Kommunen vil derimod gerne leje bygningen til brug for flygtningeboliger.

Hvordan kan flygtningeboliger være en mere naturlig del af et rekreativt grønt område end hotelværelser?

Der er næppe tale om en objektiv vurdering fra kommunens side. Hvis man gør sig den ulejlighed at gå en tur i området, undrer man sig endnu mere. Bilharziosebygningen, der ligger klos op ad Akvariet, er nemlig adskilt fra slotsparken af et trådhegn.

Med anvendelse af et minimum af logik kan man ikke komme til anden konklusion end, at bygningen i højere grad hører sammen med akvariet, end den hører sammen med slotsparken.

Publiceret: 03. Januar 2017 17:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere