Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Inklusion i Gentoftes kommuneskoler - uden lærere og pædagoger?

Karen B. Braad. Lindegårdsvej 28B st. mf

Ifølge folkeskolelovens §3 stk. 2 har børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, krav på specialundervisning.

Denne undervisning kan foregå enten på den lokale folkeskole eller på specialskoler, og siden inklusionsloven fra 2012 har alle skoler i Danmark skulle tilstræbe, at flest mulige elever med særlige behov blev undervist på de lokale folkeskoler.

Der nedsættes nu i Gentofte kommune et opgaveudvalg, der ifølge udvalgets kommissorium dels skal udarbejde en beskrivelse af de dilemmaer inklusionsloven medfører for forældre og elever i skolen, dels formulere forslag til, hvordan en tidlig indsats i forhold til udviklingen af et forældrefællesskab kan organiseres og desuden give anbefalinger til skolebestyrelser vedrørende udviklingen af inkluderende fællesskaber på de enkelte skoler.

Det fremgår også af kommissoritet, at baggrunden for nedsættelsen af uvalget er, at stadig flere børn visiteres til specialundervisning. Disse elever har forskellige former for komplekse problemstillinger, og det kræver særlige pædagogiske/psykologiske indsatser og dermed øgede økonomiske ressourcer at sikere disse elever et skoleliv, hvor de både får fagligt udbytte og oplever at være en del af de sociale og faglige fællesskaber.

Da der er mange elever i Gentoftes kommuneskoler, der ikke får den specialundervisning de har krav på og derfor ikke oplever at være en del af et inkluderende fælleskab, er det meget positivt, at der gennem et udvalgsarbejde sættes fokus på området. Det er dog stærkt overraskende, at udvalget- udover fem politikere- kun består af forældre (syv) og elever (tre). Mens hverken lærere eller pædagoger - der jo har har det daglige ansvar for enkelte elevers trivsel og udvikling og for etablering af såvel faglige som sociale fællesskaber- deltager i udvalgsarbejdet.

Man kan således sige, at sammensætningen af udvalget umuliggør, at udvalget kan løse den opgave, der er beskrevet i kommissoriet.

Det kunne være interessant at få oplyst, hvilke politiske overvejelser, der ligger bag udelukkelsen af pædagoger og lærere i udvalget.

Publiceret: 12. April 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere