Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Klimatilpasning eller manglende omhu

Søren Skafte, Lundely 5, Hellerup

De seneste år har spildevandsselskaber og kommuner brugt milliarder af kroner på klimatiltag, herunder bygning af regnvandsbassiner, afløbskanaler og højere diger mod oversvømmelser.

I Gentofte gennemføres der i samarbejde med Novafos klimasikring af bl.a. Gentofterenden og Mosegårdskvarteret.

Til Gentofterenden, der er et af de ni udpegede risikoområder i Gentofte, er der i kommunens budget afsat 42,97 mio. kr. i 2018 og 13,5 mio. kr. i 2019.

De klimatiltag, der gennemføres af Novafos, finansieres som bekendt af borgerne. Det kortvarige skybrud søndag den 17. september med oversvømmelser ved stationen, på Tuborgvej og andre steder samt utallige oversvømmede kældre demonstrerede endnu engang resultatet af mange års mangel på rettidig omhu.

Kommunen burde længe inden, det blev smart at tale om 'klimatilpasning', have sikret vedligeholdelse og udbygning af kloaksystemerne.

Med de ekstremt høje ejendomsskatter og vandpriser kunne borgerne i Gentofte nok have forventet en mere adækvat indsats af de ansvarlige myndigheder.

Publiceret: 22. September 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt