Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Kulturlivet skal have et Kulturelt Samråd

Jens Martin Tarp, KV17-kandidat for V, Ellebæk vej 33, Gentofte

En lang række frivillige foreninger, grupper, organisationer giver borgerne i Gentofte Kommune adgang til et rigt kulturliv, der er bredt og varieret.

Vi har frivillige, der koordinerer, arrangerer, formidler og skaber rammer for kunst og kultur i teaterforeninger, kunstforeninger, musikforeninger, kulturhuse, museumsforeninger, historiske og litterære selskaber.

I alle foreningerne er både det frivillige og det professionelle område i spil, men det er de frivilliges initiativ og engagement, der igangsætter og driver aktiviteterne.

Det er værdifulde aktiviteter, som bør have en sikker og løbende forankring i samspillet mellem Gentofte Kommune og de respektive aktører på kulturområdet.

Derfor skal vi i lighed med en lang række andre kommuner i Danmark oprette et Kulturelt Samråd, som har til formål at virke som koordinerende og inspirerende bindeled mellem Kultur-, Unge-, og Fritidsudvalget/Folkeoplysningsudvalget og aktørerne i kulturlivet.

På idrætsområdet kan vi se, at der er opnået flotte resultater gennem en tæt kontakt og dialog mellem kommunens organer og idrætslivet.

En arbejdsform, som også med fordel kan bringes i anvendelse på kulturområdet.

Publiceret: 20. November 2017 21:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Spidskandidatinterview: “Jeg synes, vi har en bred vifte af gode kulturhuse”
Spidskandidatinterview: “Jeg synes, vi har en bred vifte af gode kulturhuse”
Valget netop nu