Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Lad os støtte vores lokale ishockeyhold

Iben Holm, Søgårdsvej 44, Gentofte

Gentofte Stars - vores lokale ishockeyhold - gik næsten konkurs i sidste uge, og så var vi endt med et lokalsamfund uden ishockey!

Gudskelov trådte sponsorer til i sidste sekund, men det var på et hængende hår, og vi mistede en god spiller til en anden klub, da det er hårdt at vente på at finde ud af, om man er købt eller solgt.

Jeg mener, at vores kommune må træde til og støtte op om vores ishockeyhold, så de får en bedre chance for at overleve. I det mindste kunne kommunen stille hallen til rådighed omkostningsfrit under kampe og træning, hvor de oven i købet vil tjene penge på det nu.

Det er ikke god lokal holdånd, så skulle vi ikke se at få det ændret nu - så vi giver Gentofte Stars et bedre udgangspunkt for overlevelse? De inspirerer mange af vores unge til at dyrke motion - hvad kan være vigtigere?

Publiceret: 08. Februar 2018 18:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne