Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Landets mest ambitiøse udskoling

Christian Buje Tingleff (K), medlem af Børn- og Skoleudvalget

Gentofte Kommunes folkeskoler er landskendte. Mange familier søger netop til Gentofte på grund af dem.

Der skal dog hele tiden overvejes nye muligheder for forbedring. I løbet af de seneste fire år har vi forsøgt en ordning, hvor tre af Gentoftes skoler samarbejder med tre af Gentoftes gymnasier.

Helt konkret er der tale om et femårigt forløb, der afsluttes med en studentereksamen. Det er vigtigt, at vi evaluerer denne ordning således, at den tilpasses og eventuelt udvides.

Vi skal dog ikke kun tænke i gymnasier. Derfor bliver det et tema for den kommende valgperiode, hvordan vi vil udvikle udskolingen yderligere. Vi har med købet af den internationale skole på Hellerupvej fået en unik mulighed for at lave et campusmiljø. Her vil vi kunne få udarbejdet spændende læringsforløb i samarbejde med virksomheder, der forbereder elever til at kunne navigere i en global verden, eller alternativt at kunne stimulere elever til at gå egne veje og søsætte egne ideer.

Det er dog en balancegang, idet en elev også skal besidde fundamentale kundskaber for at kunne begå sig. Dette være sig at kunne skrive, læse og regne. Dette er hele forudsætningen for, at vi ikke taber nogen på vejen, således at alle vil kunne begå sig i den stadigt mere globaliserede verden.

Publiceret: 20. November 2017 21:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Spidskandidatinterview: “Jeg synes, vi har en bred vifte af gode kulturhuse”
Spidskandidatinterview: “Jeg synes, vi har en bred vifte af gode kulturhuse”
Valget netop nu