Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Modreplik fra Gentofte Kommune

Af park- og vejchef, Henning Uldal, Gentofte Kommune

Kære Vibeke og Jørgen Ankerlin.

Jeres læserbrev i Villabyerne den 22. august 2017 om urimelig sagsbehandling giver anledning til en kommentar.

Som det er jer bekendt, har vi haft en lang korrespondance om jeres ønsker. I har således, siden sagen begyndte, modtaget i alt 14 svar fra Park og Vej. Som oplyst til jer tidligere, er det også svar på henvendelser stilet til borgmesteren på vegne af denne. Herudover er der afholdt flere møder på jeres adresse med medarbejdere fra Park og Vej, hvor I har fået foreslået en række alternative løsningsmuligheder. Det er således ikke korrekt, at der er tale om 'skrivebordssagsbehandling' fra kommunens side.

Som det fremgår af de svar, I har fået, kan der til enfamiliehuse anlægges to overkørsler. Dette er begrundet i et ønske om generelt at opretholde flest mulige parkeringspladser i kommunen. I kan således opføre en ny overkørsel, hvis I nedlægger en af de to, I har i forvejen.

Publiceret: 04. September 2017 19:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere