Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Modreplik fra Venstres spidskandidat

Louise Feilberg (V), medlem af kommunalbestyrelsen

Kan man være lokalpolitiker, hvis man samtidig er lobbyist? Må man være skoleleder og arbejde med skolepolitik? Må man arbejde med arbejdsmarkedspolitik, hvis man sidder i en fagforening? Må man sidde i sundhedsudvalg og arbejde som læge?

Svaret er – mener jeg – at selvfølgelig må man det. Hvis man begynder at udelukke en række erhvervsgrupper fra lokalpolitik, hvor går grænsen så?

Politik bliver bedre med en mangfoldigt sammensat kommunalbestyrelse. Gentoftes kommunalbestyrelse er bredt sammensat af offentligt ansatte, selvstændige og erhvervsfolk.

Mange uddannelser og erhverv er repræsenteret. Det er vores styrke, og det betyder, at politik bliver diskuteret med mange forskellige perspektiver. Politik handler om at levere konkrete resultater til borgerne. Venstre – jeg - har været med til at tage ansvar og udvikle vores kommune sammen med flertallet af kommunalbestyrelsen.

Min erhvervskarriere har bragt mig vidt omkring. Jeg har i en årrække arbejdet i Bruxelles, jeg har været ansvarlig for public affairs i Coloplast, og senest bestrider jeg jobbet som direktør for Tobaksproducenterne, som jeg i øvrigt har haft orlov fra de seneste 14 måneder.

Altså en professionel karriere med skiftende jobs, fuldstændig på samme vis som formentlig størstedelen af Gentoftes erhvervsaktive.

Også alle mine kommunalpolitiske kolleger – i Gentofte såvel som andre kommuner – har et arbejde ved siden af. Det har vi, fordi lokalpolitik er en fritidsbeskæftigelse. Det er samtidig en af styrkerne ved lokalpolitik.

Vil jeg være inhabil, hvis vi skulle tage en beslutning om rygning eller tobak? Ja, naturligvis vil jeg være inhabil.

Men det har slet ikke været aktuelt. Nu sidder jeg først og fremmest slet ikke i det relevante udvalg, Socialudvalget (som det ellers påstås).

Desuden har Gentofte Kommunes juridiske chef vurderet, at der ikke har været tilfælde af inhabilitet.

Samme habilitetsspørgsmål vil selvfølgelig også gælde alle andre erhvervsgrupper.

Publiceret: 10. November 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Spidskandidatinterview: “Jeg synes, vi har en bred vifte af gode kulturhuse”
Spidskandidatinterview: “Jeg synes, vi har en bred vifte af gode kulturhuse”
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt