Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Når partier skifter mening

Palle Raaschou, Stjerneborg Allé 6, Dyssegård

Konservative, Socialdemokraterne, Radikale og Venstre er efter min mening upålidelige.

I 1968 eksproprierede man to villaer på Søborg Hovedgade 11 og 13. Der blev herefter lavet offentlige parkeringspladser (cirka 30 stk.). I lokalplan 214 står der, at der ikke må bygges på parkeringspladsen.

Nu har man solgt parkeringspladsen til en byggematador, så nu skal der bygges i tre etager, 2,5 meter fra min baghaves skel.

Da jeg i sin tid fik byggetilladelse, så jeg kunne udvide mit eksisterende anneks (ca. 30 m2 til samlet ca. 60 m2) og få det godkendt til beboelse, var det på betingelse af, at jeg byggede mit eksisterende anneks og hovedhus sammen. Før var afstanden 2,5-3 meter mellem de to bygninger. Jeg havde jo parkeringspladsen at komme ud af.

Jeg skal fremover bære alt fra haven gennem huset, hvilket er umuligt.

Brandvæsnet vil fremover heller ikke kunne komme hen til min nybygning.

Ved en opringning til Venstres spidskandidat, som dårligt havde tid til at tale, da hun skulle hente børn, sagde hun til mig, at hvis jeg var utilfreds med, at man uden videre skiftede mening, ville hun foreslå mig at stemme på liste Ø, sådan som jeg forstod det.

Det var det eneste parti, der stemte imod nedlæggelsen af den offentlige parkeringsplads, en udtalelse der kom noget bag på mig.

Konservative skriver også på valgplakaterne 'Resultaterne tæller'. Det er rigtigt. Det er Konservative, Socialdemokraterne, Radikale og Venstre, man ikke kan stole på. Det er fire vendekåbepartier.

Næste gang ryger måske parkeringspladserne ved SuperBrugsen i Vangede og/eller på Gentoftegade.

Hvem ved? Ovennævnte partier kan hurtigt skifte mening. Næsten alle forretningerne på Søborg Hovedgade-strækningen Dyssegårdsvej til Frederiksborgvej har underskrevet en protestindsamling mod nedlæggelse af parkeringspladserne.

Kunderne har svært ved at kunne parkere lovligt nogenlunde i nærheden af butikkerne.

Publiceret: 20. November 2017 22:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Spidskandidatinterview: “Jeg synes, vi har en bred vifte af gode kulturhuse”
Spidskandidatinterview: “Jeg synes, vi har en bred vifte af gode kulturhuse”
Valget netop nu