Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Rigid mortis i kulissevillabyerne

Nicolas Cornill de Limousin, Blidahpark 24, Hellerup

Livet er herligt, pragtfuldt, enestående, dejligt. Vi lever i et af verdens absolutte smørhuller: Et sundt erhvervsliv, fuld beskæftigelse, gode lønninger, et enestående folketing, en velfungerende retsstat med fabelagtig balance imellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt, et forbilledligt unikt, for alle dækkende, sundhedssystem/uddannelsessystem, et retfærdigt skattevæsen, Abraham Maslows behovspyramides væsentligste basale behov er dækket for de fleste.

Vi er generelt udstyret med et massivt fundament af alt godt, vores position er sikret.Igen og igen har vi med god grund kåret os selv som værende et af jordens lykkeligste folk.Hurra og stående ovation for alt dette! Hvorfor møder man så angreb på små venligboere og andre, der synes, at vi kan dele en smule af vores enorme rigdom, overskud, velfærd med stakkels medmennesker, som plages af krig, sult, nød, forfølgelse, diskrimination, tortur etc.?

Det er forståeligt, at så megen rigdom medfører angst for at miste, og trods rigdom/velfærd findes megen individuel svær modgang? Isolation, alderdomssvækkelse, sygdom, angst, smerte, depression, dødsangst etc. kan nedsætte overskuddet til empati.

I triste Blidahpark med dens hospiceprægede CO2-balancekonventionsmodarbejdende giftbeplantning - kirkegård uden gravsten - ses mange gamle rynkede, forpinte, haltende, vrisne, ensomme (kæledyrshungrende) ældre og fortravlede yngre, som naturligvis har svært ved at mobilisere smil, glæde, empati, da stedet jo er en slags dødens forgård, filial til Skt.Lukas (undertegnede kan snart hverken høre eller se, har ondt i højre ben, løse tænder og podagra).

Alligevel kære venner: Carpe diem, grib øjeblikket, lad os dog for pokker minimere den egocentrerede, selvfede materialisme i vores ofte alt for store triste, tomme ensomme, gudsforladte boliger, hvor alskens ligegyldig løsøre fylder skabene.

Ret fokus på nær, basal medmenneskelighed. Åbn din store stendøde kulissevilla, væk den til live, giv plads til friske, varme, levende mennesker.

Vis verden, at det basale, enkle liv, som du deler med den, er virkelig sand livskvalitet. Giv varme og tillad ej, at iskolde rigid mortis indfinder sig, før dit hjerte er holdt helt op med at slå.

Postscriptum: Naturligvis skal vi ej naivt acceptere kriminelle parallelsamfund. Stol på vores Folketing!

Publiceret: 09. Februar 2018 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne