Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Så skal Gentofte Kommune ’røves’ igen

Colette Brix, formand for DESA, Dansk Erhvervssammenslutning

Nu er der strid om, hvor meget Gentofte Kommune skal arve efter vores meget, meget dygtige og savnede erhvervsmand, hr. Møller, som var borger i Gentofte Kommune.

Der er en samlet dødsboskat på 4,6 milliarder kroner, og deraf skulle vores kommune, Gentofte, have en tredjedel, og statskassen skulle så have hele to tredjedele.

Men vores lynhurtige stat mener, at Gentofte har arbejdet langsommeligt, og Gentofte Kommune mener, at 'hurtigstaten' har arbejdet laaaangsomt.

Det sker jo, så nu er der strid om beløbet til Gentofte – stadigvæk efter fem år.

Og hvis man vover at mene, at Gentofte har retten på sin side, så bliver man straks stemplet som grådig, urimelig og usolidarisk, for dette offentlige røveri af kommunen mener at have moralen på sin side.

Og minsandten om ikke også Albertslund Kommune melder, at de skam også vil have del i hr. Møllers arv, og ved gud om ikke politikerne fra forskellige partier nu vil have nedsat et af de tåbelige, endeløse udvalg, der denne gang skal se på, om det er rimeligt, at Gentofte Kommune arver efter en af deres egne borgere.

Hylekoret glemmer blot, at de selv var med til at ændre udligningsskatten i 2007. Den skat, hvor Gentofte Kommune bliver trukket for 2,8 milliarder kroner, som bliver eftersendt til andre kommuner.

Er der en skat, der bør ændres, er det udligningsskatten.

Hvad tænker mon hr. Møllers familie dog om dette slagsmål? Det er simpelthen skammeligt.

Publiceret: 25. September 2017 20:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt