Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Servitutter og lokalplaner i Gentofte har absolut ingen betydning

Ejerboligforeningen, Søborg Hovedgade 10A-B, Dyssegård

Det mener Konservative, Venstre, Socialdemokraterne, Radikale og Nye Borgerlige. Hvad borgerne og forretninger i lokalområdet siger og mener, blæser man på. Har du penge, kan du få, men har du ingen, må du gå.

På Søborg Hovedgade 11 og 13 lå der to villaer. De ville bygge til, men fik afslag, fordi husene skulle holdes i villastil. I stedet for blev villaerne eksproprieret i 1968, da der manglede parkeringspladser i området.

I 1986-1987 blev etageejendommen Søborg Hovedgade 10A og 10B opført. Der blev dispenseret for egne parkeringspladser, da der jo lå en offentlig parkeringsplads med ca. 30 pladser lige over for.

I lokalplan 214, som er den seneste lokalplan, står der tydeligt, at man vil gøre noget for forretningslivet på Søborg Hovedgade (strækningen mellem Dyssegårdsvej og Frederiksborgvej). Der står bl.a., at parkeringspladsen er en vigtig del af området, og at parkeringspladsen ikke må bebygges.

Nu har de ovennævnte fem partier trods kraftige indsigelser vedtaget, at der nu gerne må bygges op til tre etager.

Parkeringspladsen er diskret solgt til en byggematador, som vil bygge et noget uønsket lægehus i stueplan og tre store luksuslejligheder.

Vi, som bor i de nærmeste etagelejligheder, mister parkeringsmuligheder. Forretningerne mister mange kunder pga. manglende parkeringspladser. Ind til rygnaboen vil man bygge 2,5 meter fra skel med vinduer og altaner ind mod baghaven. Han kan ikke længere komme af med haveaffald m.m. Brandvæsenet kan ej heller komme frem til hans vinkelbygning.

Det næste bliver nok, at parkeringspladsen ved Super Brugsen i Vangede nedlægges (ikke officielt endnu). Senere kommer turen til parkeringen på Gentoftegade.

Publiceret: 21. November 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Spidskandidatinterview: “Jeg synes, vi har en bred vifte af gode kulturhuse”
Spidskandidatinterview: “Jeg synes, vi har en bred vifte af gode kulturhuse”
Valget netop nu