Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Skønheden og tobaksudyret

Af Pernille Dam, Hjemmevej 56, Dyssegård

I en artikel på dr.dk 31. oktober fremgår det, at Venstres spidskandidat, Louise Feilberg, er direktør for brancheorganisationen Tobaksproducenterne.

En oplysning, hun elegant dølger, når hun i Altingets kandidattest navngiver sit tidligere ansættelsessted (Coloplast), men behændigt dølger, hvilken brancheorganisation hun nu er direktør for.

Feilberg sidder allerede i Gentoftes Socialudvalg, hvorunder sundhed og forebyggelse hører. Nu har vi ikke Berufsverbot, og man kan derfor ikke forbyde politikere at have arbejdsmæssig erfaring i de udvalgsposter, de bestrider.

Oftest er det gavnligt, når lokalpolitikere har særlig viden at spille ind med i udvalgsarbejdet. Men hvad når en folkevalgt er lønnet af en industri, der har ry for aggressive lobbymetoder? Hvem har da ansvaret for, at Venstres spidskandidat ikke lader røgsløre sin dømmekraft i de kommunale budgetforhandlinger, f.eks. vedrørende hvor mange penge, der tildeles den borgerrettede forebyggelse?

Ansvaret ligger tre steder:

1. I Venstres lokale partiledelse der, i et anfald af problematisk dømmekraft, har valgt at opstille Feilberg (endda som spidskandidat).

2. Hos den enkelte vælger, der må afgøre, hvorvidt de kan leve med tanken om, at deres eventuelle stemme på Venstre, tilfalder Feilberg, og derved deponerer deres stemme hos tobaksindustriens lobbyister.

3. I Feilbergs egen vurdering af sin habilitet. I DR's artikel udtaler Feilberg, at hun har sundhed som mærkesag og fint kan adskille det fra sin betalte mærkesag for tobaksindustrien.

Rygning er uden sammenligning den største trussel mod folkesundheden, målt i sygelighed, dødelighed og sundhedsudgifter. Man kan spørge sig selv, om det at være lønnet lobbyist for tobaksindustrien og samtidig have sundhed som politisk mærkesag overhovedet er foreneligt? Er det ikke lidt, som hvis en bøddel siger, at han er imod dødsstraf?

Når Feilberg lægger hovedet på puden om aftenen, hvad tænker hun så på, at hun helst vil fremme – folkesundhedens eller tobaksindustriens interesser?

Publiceret: 10. November 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Spidskandidatinterview: “Jeg synes, vi har en bred vifte af gode kulturhuse”
Spidskandidatinterview: “Jeg synes, vi har en bred vifte af gode kulturhuse”
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt