MF Kenneth Kristensen Berth (DF).
MF Kenneth Kristensen Berth (DF).
Foto: Steen Brogaard
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Staten bør overtage ansvaret for flygtninge

Af MF Kenneth Kristensen Berth (DF), EU-ordfører, valgt i Kbh. Omegns Storkreds

Under de givne omstændigheder gør Gentofte Kommune det rigtige i forhold til de såkaldte flygtninge, som kommunen har fået ansvaret for.

Gentofte udnytter de muligheder, som loven giver for at indkvartere de pågældende midlertidigt – og det burde flygtningene være glade for: De har tag over hovedet og modtager sociale ydelser fra det offentlige til deres underhold.

Når det så er sagt, viser Gentoftes genvordigheder med at finde boliger til flygtningene, at opgaven bør overtages af staten.

Det er Folketingets flertal, der reelt bestemmer, hvor mange flygtninge, Danmark skal tage imod, så må samme flertal også finde ud af at indkvartere dem. Det kunne måske styrke incitamentet til at bringe tallet længere ned.

Set fra Dansk Folkepartis synspunkt skal de pågældende overhovedet ikke være i Danmark.

De skal være i deres nærområder. Og i det omfang, de måtte dukke op i Danmark, så skal de forblive i flygtningecentre, indtil de kan hjemsendes.

For så vidt angår flygtningene fra Syrien er der jo efterhånden roligt i mange dele af Syrien, og vi burde gå i gang med at forberede syrerne på at skulle hjem – i stedet for at forsøge integrere dem i Danmark, hvad al erfaring viser ikke lader sig gøre.

Publiceret: 06. September 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere