Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Stem på liste Å

Gitte Haslebo, KV17-kandidat for Alternativet, Niels Andersens Vej 50, Hellerup

'Der er også Alternativet', som der står på vores valgplakat.

Men hvorfor stemme på Alternativet? Det er der mange gode grunde til.

En af dem er, at en stemme på Å også er en prioritering af åbenhed frem for lukkethed. Alternativet arbejder for åbenhed forstået på mange forskellige måder.

Åbenhed forstået som tankens frirum, hvor utopier og visioner udvikles på vejen til konkrete løsninger.

Åbenhed forstået som gennemsigtige politiske beslutninger, hvor borgerne får indblik i de forskellige partiers argumenter og løsningsforslag.

Åbenhed i form af en fordomsfri dialog, hvor det er vigtigere at dele ud af sine overvejelser end at kæmpe for at få ret og få flertal.

Åbenhed som imødekommenhed over for alle udlændinge i kommunen – både dem, der er ansatte, ledere og medarbejdere, au pair piger og flygtninge.

Åbenhed som frisind og respekt for andre borgere i kommunen uanset deres modersmål, statsborgerskab, uddannelse, religion og livsform.

Åbenhed over for, at Gentofte Kommune kigger udad og forpligter sig til at lade sig inspirere af FN's 17 verdensmål.

Åbenhed forstået som det at tage del i et globalt ansvar for at mindske problemer forbundet med klima, miljø og den voksende ulighed.

Alternativet vil arbejde for, at kommunen ikke lukker sig inde og er mest optaget af at beskytte sig selv, men åbner sig for resten af Danmark og den større verden.

Gentofte skal ikke kun arbejde på at være den bedste kommune i Danmark på målbare indikatorer, men den bedste kommune for Danmark.

Så hvis du ønsker, at kommunen skal åbne sig, kigge udad i stedet for indad og tage større medansvar, så stem Å for åbenhed og Alternativet.

Publiceret: 20. November 2017 19:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

Spidskandidatinterview: “Jeg synes, vi har en bred vifte af gode kulturhuse”
Spidskandidatinterview: “Jeg synes, vi har en bred vifte af gode kulturhuse”
Valget netop nu