Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Stor tak til Gentofte Hospital

Sunny Dagger, Lions Park, Søllerød

Den 12. januar 2018 kl. 02 fik jeg åndedrætsbesvær og ringede 112. Jeg beskrev mit problem, og inden for 10 minutter kom der en ambulance.

Jeg fik tilført ilt på hele transporten til Gentofte Hospitals Akutmodtagelse.

Jeg blev modtaget af en kompetent læge og sygeplejerske, jeg fik taget blodprøver, blev grundigt undersøgt samt fik tilført ilt.

Næste dag blev jeg overført til Medicinsk Afdeling, og blodprøverne viste infektion i luftvejene, men på grund af, at jeg ikke havde ilt nok, kunne jeg ikke få slim op, og så gik det i lungerne.

Jeg havde et par dage før været til egen læge, hun kunne desværre ikke give mig penicillin, da infektionstallet var på 4, men nu var infektionstallet på 17, og så fik jeg omgående penicillin direkte i kroppen foruden ilt. Min sygdom var slem, men behandlingen af sygdommen var perfekt med et meget kompetent og venligt sundhedspersonale.

Jeg var indlagt i seks dage og fik tilført ilt både dag og nat.

På Gentofte Hospital bliver man behandlet som et helt menneske og ikke som et CPR-nummer.

Tak for det.

Publiceret: 06. Februar 2018 18:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne