Puttefest i Dyrehaven
Puttefest i Dyrehaven
Polfoto/Martin Lehmann
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Stresser 8.000 unge ikke dyrene?

Af Richard Hjortebjerg, Løvspringsvej 1, Charlottenlund

Der er igen megen snak om gymnasieelevernes 'druk' (umådeholdne) i Ulvedalene, hvor man formaner til mådehold – man laver kodeks på gymnasierne, som alt sammen er meget fint – der bruges masser af spalteplads og tid i radio og tv.

Det hele kunne jo gøres meget enkelt – der skal bare ikke gives tilladelse til festen, så let kan det gøres. Eller er der søgt om tilladelse? Hvis der er organiseret arrangementer, skal der søges om tilladelse!

Jeg er arrangør af bl.a. Deloitte Bellevue Triatlon, hvor jeg har søgt om tilladelse til at afvikle 2 km af løberuten på den sti, der ligger nærmest Kystbanen og på Peter Liebs Vej til Bakken en søndag morgen med ca. 500 deltagere – tilladelse ikke givet på grund af, at det ville stresse dyrene. I dette område er der meget sjældent dyr.

Gymnasiefesten med 8.000 deltagere, der spiller høj musik – råber og skriger – vold og smadrede flasker - dét må man gerne – stresser det ikke dyrene?

Det synes jeg ikke giver mening. Jeg har søgt på et 'højere' plan end Skovridderen i Dyrehaven, men bliver igen henvist til ham – han bestemmer suverænt og hvis han er til fest og farver og ikke motion, så er det jo svært.

Publiceret: 18. August 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere