Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Synlig læring i Gentofte Kommunes skolevæsen

Af Ole Lund Petersen, Stolpehøj 104, 2.sal tv, Gentofte

Karen B. Braad har et indlæg i Villabyerne om synlig læring.

Der er udviklet en udmærket pjece 'Læring uden grænser'. Hvorfor fortsætter man ikke med at udbygge disse udmærkede tilgange til vores folkeskoler i Gentofte Kommune?

Hvad er grunden til, at man har valgt et teknisk strategisk udgangspunkt hentet fra en skolekultur, som ligger langt fra den europæiske, da det ikke kun handler om, at eleven skal tilegne sig en teoretisk viden, men vel også skal tilegne sige en social handlekompetence, det er vel også en del af skolens formål.

Det havde for mig været en professionel tilgang, at man i første omgang skabte rum til en grundlæggende pædagogisk/filosofisk drøftelse med lærerne i Gentofte Kommune, inden man brugte en masse økonomiske midler til at indføre 'synlig læring'. En strategi, som efter min overbevisning, er i strid med de visioner, som Gentofte Kommune har valgt at beskrive, da synlig læring kun tager afsæt i en lille del af en skoledag.

Eleverne bliver konstant udsat for faglige mål, de skal nå. Synlig læring tager overhovedet ikke hensyn til, at det sociale element fylder meget i børns og unges skoledag, og som et skolesystem må udvikle nogle svar på, mht. hvilke holdninger, man ønsker at møde børnene og de unge med. Det drejer sig om trivslen i en klasse, mobning, sociale samværsformer osv.

Her har synlig læring ingen svar, og dermed lever det ikke op til Gentofte Kommunes udmærkede udgangspunkt 'læring uden grænser'.

Man kan virkelig undre sig over, i den beskrivelse, der er fremlagt omkring 'Synlig læring i Gentofte Kommune', at der overhovedet ikke er en eneste henvisning til det, som Kommunalbestyrelsen har besluttet omkring skolepolitikken. Derfor vend tilbage til udgangspunktet. Det fejler ikke noget. Inddrag lærerne i udviklingen af fremtidens skole.

Publiceret: 07. September 2017 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt