Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Tag oprøret, Hans Toft

Ulla Dahlerup, Fredensvej 46, Charlottenlund

Kære Hans Toft.

Nu vil vi ikke mere.

En modig kommune i Danmark skal være den første til at gøre oprør og erklære: Nej, nej, nej, hold nu op. Vi kan ikke huse, brødføde og forsørge flere fremmede landes statsborgere, hvoraf højst ti procent reelt er flygtninge, resten er fup. Jeg har som journalist haft flygtninge- og indvandrerkriminalitet som stofområde.

Masseindvandringen kan ikke blive ved og ved.

Kan du, som vores borgmester, ikke få top-jurister til at vurdere, om statsmagten/ regeringen virkelig har lovhjemmel til fortsat - igen og igen gennem årtier - at påtvinge kommuner store mængder af fremmede statsborgere, til ulykke og kriminel belastning for egne borgere.

Sig os, hvad kan statsmagten/ regeringen gøre i et demokrati, hvis Gentofte Kommune og flertallet af borgerne ikke vil lege med mere?

At bøje nakken bliver garanteret en tragedie. Det er hamrende farligt at indkvartere bl.a. enlige, muslimske mænd, som ikke har noget at lave, i det tidligere Danmarks Akvariums bygning.

Den ligger direkte ned til stranden og har to badeanstalter med nøgenbadning. Stranden er hele sommeren fuld af frie mennesker i badetøj, også fra københavnsområdet. I aftentimerne sidder unge ved små bål og hygger sig i strandkanten.

Hvilken ung pige har regeringen tænkt sig skal blive den næste Emilie Meng, voldtaget, dræbt og smidt i vandet?

Ifølge Schengen-aftalen skal fremmede statsborgere søge asyl i første sikre land. Men Danmark er ikke nabo, ikke første sikre land for nogen fra Mellemøsten eller Afrika.

Hjælp i nærområderne er eneste udvej. EU's elitære flygtningepolitik er humanistisk storhedsvanvid og umulig af administrere.

Kom ikke og snak, snak, snak om faldende flygtningetal. Vi er dødtrætte af falske og manipulerede statistikker og 'børnecentre' med barbergrej.

Tag oprøret, Hans Toft, du som gør så meget for vores kommune.

Publiceret: 25. Januar 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere