Karen Stetting fejrer sit barnebarns afslutning sammen med mange forældre og pårørende 20. juni på Søgårdsskolen. Her kører hestevognen til rådhuset. Privatfoto.
Karen Stetting fejrer sit barnebarns afslutning sammen med mange forældre og pårørende 20. juni på Søgårdsskolen. Her kører hestevognen til rådhuset. Privatfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Tak til Søgårdsskolen og Gentofte Kommune

Af Karen Stetting, Almindingen 15, Dyssegård

Et af vore børnebørn er et stjernebarn på 17 år, født med et handicap. Hver tirsdag i mange år er hun kommet hos os efter skoletid.

Vi følger hendes liv tæt og hører meget om Søgårdsskolen. Den ligger ved Gentofte Station og er for specialbørn.

Vores barnebarn flyttede fra en almindelig skole efter 1. klasse. Det blev en lykkelig forandring. Børnene på Søgårdsskolen fik mange pragtfulde oplevelser, de lavede cirkus, de spillede teater, og som store lavede de revy.

Lærerne og pædagogerne på Søgårdsskolen er fagligt dygtige, rare og gode til at tage dem på sjove og lærerige ture til butikker, til museer, til kunst og forestillinger, så specialbørnene oplevede et liv uden for klasseværelset.

De holdt klubaftener med madlavning, de har været på lejrskole, de gik til svømning hver uge, og de passede boder ved høstfester. De lærte både det, de hver især kan magte fagligt, men også at fungere bedst muligt socialt og i samfundet.

I udskolingen var nogle af dem i fire lange perioder i praktik på Gentofte Hospital. Her fik de opgaver, de kunne klare, tilpasset deres handicap. De fik en dygtig og rar mentor hver - nøje udvalgt fra personalet på hospitalet. Det gav eleverne fra Søgårdsskolen selvtillid.

Efter sidste klassetrin var der eksamen for dem med evner og behov, og andre havde valgt eksamen fra. Den 20. juni gav Søgårdsskolen de unge en formidabel afslutningsfest. To hestevogne kørte dem til rådhuset, hvor borgmester Hans Toft tog imod. Dagen, som også var en vemodig afsked, sluttede med karamelkastning, vandkamp og forældre-børn-middag.

Søgårdsskolens ansatte og leder har sørget for god trivsel og udvikling. Skolen, kommunen og hospitalet skal have en kæmpe tak for, at vores barnebarn og så mange andre børn fik en tryg, lærerig og glad skoletid.

Publiceret: 28. Juni 2017 19:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt