Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Triste tider

Geoffrey Cain, Rebekkavej 5, Hellerup

Det var trist at læse i sidste uges Villabyerne om en tilskadekommen hest, der måtte aflives, men det var ikke det eneste, der gav anledning til lidt vemod.

Nicolai Sennels, der for et par år siden stiftede den danske afdeling af Pegida, (der senere skiftede navn til det mere passende For Frihed), har måttet bede redaktionen om at bringe hans læserbrev uden hans adresse. Af sikkerhedsgrunde.

Men hvem er det, der truer ham? Rabiate muslimer? Nej, det er såmænd kun den radikaliserede del af den danske venstrefløj, der altid prøver at personskade folk, der er med i For Friheds demonstrationer. Det kræver mindst 50 politimænd og -kvinder at beskytte demonstranter mod venstrefløjens bevæbnede gren, der - uden at de selv ved det - er en moderne udgave af Mussolinis fasci de combattimento.

Ja, det var dem, der gav navnet til ideologien. Deres midler, dengang som nu, er vold og hærværk, og derfor kræver det et enormt mod at trodse dem. Men der skal være pauser indimellem, og Nicolai Sennels er nu trådt tilbage for en stund.

Han har givet organisatorstafetten videre til en ung og meget usædvanlig pige fra Canada. Hun er ikke stor af vækst - halvanden småkage høj, som man siger - men hun ejer samme løvehjerte som Nicolai Sennels.

Og de autonome har allerede begået hærværk mod hendes bopæl. Så Nicolai Sennels' forsigtighed er velbegrundet.

Publiceret: 26. Januar 2018 21:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne