Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Ubemandede afdelinger på Gentofte-Herlev - et mareridt

Katrine Jandrup, Strandvejen 349 C 1. tv., Klampenborg

Denne nyhed om en 45 millioner kroners besparelse på Gentofte-Herlev Hospital (Villabyerne den 28. marts, red.) finder jeg svært forargelig og helt uforsvarlig.

Ringe bemandede afdelinger er et mareridt for et sundhedsvæsen, vi ellers til daglig sætter vores lid til. Desværre et mareridt, der indimellem viser sig at være virkelighed:

I november 2016 oplevede jeg en afdeling på Herlev - Gastroenheden - drænet for sygeplejerske-kompetencer. De var alt for få og med en lav gennemsnitlig anciennitet; jeg gætter på, at gennemsnittet lå på 1 år, altså de kom lige fra studiet og blev højst to år - for vilkårene var meget utilfredsstillende - og det er jo en ond cirkel.

Det tager mindst 15 minutter fra man ringer på klokken, til der kommer en sygeplejerske - det er bare ikke godt nok! Og at de ikke tilkalder intensiv-vagten, når en patient akut forværres, at de ikke kan genkende symptomer på sepsis, at de ikke kender proceduren for at få en samtale med lægen etc. etc. - er bare ikke forsvarligt!

Jeg håber, at den afdeling var et særtilfælde, men det bliver den nok ikke ved med at være. Det er hjerteskærende, både hvad angår personalets og patienternes vilkår.

Svar fra Herlev og Gentofte Hospital:

Kære Katrine Jandrup.

Det er rigtig ærgerligt at skulle melde en besparelse ud på Herlev og Gentofte Hospital. Det skyldes, at hospitalet står med stigende udgifter til medicin, især til ny og dyr kræftmedicin. Der er desværre ikke andet at gøre. Vi kan allerede nu se udgifterne, og det er rettidig omhu at få dem ind i budgettet frem for at skubbe problemet til slutningen af året.

 

Du beskriver en oplevelse af at møde meget nyuddannet personale uden stor erfaring, da du var i kontakt med en af vores afdelinger. Det faglige niveau på hospitalet har altid vores fokus, også når vi er i gang med besparelser. På de døgnåbne sengeafsnit arbejder vi med et særligt fokus på, hvordan vi sikrer at, nyansat personale hurtigt får de nødvendige kompetencer, så de også kan være på arbejde i aften- og nattetimerne.

 

Med venlig hilsen

 

Herlev og Gentofte Hospital

Publiceret: 06. April 2017 17:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt