Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Velfærdsreform, tilbagetrækningsaftale og boligaftale vil ramme hårdt i Gentofte

Søren Skafte, Lundely 5, 2900 Hellerup

Det forlig, der blev indgået den 20. juni 2006 om en velfærdsreform, samt den aftale, blev indgået 13. maj 2011 om en reform af tilbagetrækningssystemet, kommer til at berøre en stor del af Gentoftes borgere.

Gentofte har omkring 75.000 borgere, hvoraf ca. 37.000 er erhvervsaktive. De er langt fra alle selvstændige, grosserer og skibsredere. Faktisk er knap 30 pct. beskæftiget med offentlig administration, undervisning og sundhed. Der udover er knap 25 pct. beskæftiget med service - erhvervsservice, kultur, fritid og anden service. Faktisk er det kun 20 pct. der ernærer sig ved handel og transport.

Mange Gentofteborgere vil dermed blive berørt af de politiske aftaler om en gradvist hævet efterløns- og pensionsalder.

Aftalerne indebærer, at efterlønsalderen, der oprindelig fra 2019 til 2022 løbende skulle hæves til 62, nu hæves yderligere med et halvt år om året, således at man i 2023 først kan gå på efterløn som 64-årig - Godt nok til en højere efterlønssats, men hvor der vil blive modregnet i efterlønnen, hvis man har anden pensionsopsparing.

Pensionsalderen skulle oprindelig hæves med et år om året, således at pensionsalderen i 2027 ville være 67 år. Nu forhøjes pensionsalderen til 67 år allerede i 2022.

Det er samtidig aftalt, at der fra 2025 hvert 5. år skal ske tilpasninger så efterlønsalderen og pensionsalderen tilpasses danskernes levetid: dvs. at efterløns- og folkepensionsalder igen hæves i 2030.

Gentoftes borgere vil desuden blive ramt af den boligaftale, som der blev indgået i begyndelsen af maj 2017. Huslejen i Gentoftes 35.400 boliger vil stige, og det gælder både for etageboligerne, der udgør 62 pct., parcelhusene, der udgør 31 pct. af boligerne og række-, kæde- og dobbelthuse, der udgør ca. 7 pct.

Publiceret: 30. August 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt