Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Villabyernes ammestuehistorier

Johs. H. Christensen, sognepræst emeritus, Ordrupvej 27, Charlottenlund

Ganske vist ejes Villabyerne af JP/Politiken, godhedsindustriens supermarked. Alligevel kan det undre, hvad i al verden vi skal med en ammestuehistorie som 'Sagen om Shihab' (6. juni side 6).

Hvorfor bruger/spilder Villabyerne en hel side på så elendig journalistik?

Hr. Shihab har fået en dom, som han finder uretfærdig. Hvilken forbryder har nogensinde fundet en dom retfærdig? Hr. Shihab har opholdt sig i Danmark i to år, men har ikke gidet lære sig et ord dansk. Hvad har han levet af? Danske skatteydere, formentlig.

Da han tages af politiet, mistænkt for en forbrydelse, skal han have en tolk. Hvem betaler? Danske skatteydere, formentlig.

Derefter får han en advokat, der per refleks finder dommen ved først byret, så landsret, uretfærdig. Det skal en forsvarer jo, men hvem betaler hans salær? Danske skatteydere, formentlig.

Hr. Shibab idømmes 'samfundstjeneste', men hvad skal han lave uden at kunne blot rudimentært dansk? Samle hundelorte?

Han idømmes også udvisning af landet, men kan formentlig ikke udvises, fordi Syrien, hvor han kommer fra, er et farligt rod, ligesom man heller ikke udviser til Rumænien, der endda er medlem af EU og benytter sig af den fri bevægelighed, men kun envejs.

Hr. Shihab må formentlig blive i Danmark på ubestemt tid. Hvem betaler? Danske skatteydere, formentlig.

I stedet for at hulke med den flæbende mand og tendentiøst spilde en masse spalteplads på en usammenhængende og ensidig historie, burde journalisten have præsteret et stykke oplysende, kritisk journalistik, og blandt andet have overvejet ovenstående – for min skyld gerne både analytisk og kritisk.

Villabyernes jeremiade om den bedragne og så aldeles uskyldige hr. Shihabs selvpåførte trængsler viser desværre, at journalister efterhånden er et utroværdigt folkefærd og giver derved Trump ret. Desværre!

Det giver håb for fremtiden, hvis Villabyerne bliver læst af ammende kvinder. Redaktøren

Publiceret: 14. Juni 2017 19:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere