Mostphotos
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Vores efterkommere betaler prisen

Geoffrey Cain, forfatter, cand. mag. et art., overlevende fra terrorattentatet på Krudttønden
Rebekkavej 5, Hellerup

Gitte Haslebo fra Venligboerne, omtaler 8. august “en læserbrevskribent, der forsøger at så tvivl om, hvad en flygtning er”.

Her er det vist min ringhed, der er tale om, men beskrivelsen passer dårligt til mit brev. Jeg synes ikke, jeg gør, det hun siger, jeg gør, og jeg er da fuldt ud bevidst om, at en flygtning er en, der flygter fra fare. Min pointe var jo en anden: At en stor del af de mennesker, der “flygter” fra Mellemøsten og Afrika til Danmark, ikke er truet af andet end håbløse vilkår skabt af overbefolkning. De er altså migranter, men det er ikke altid det, de opgiver som grund til deres “flugt”.

Immigrationsmyndighederne har naturligvis ikke en jordisk chance for at kontrollere, om flugthistorierne er sande, og derfor har mange fået bevilget asyl på falsk grundlag (eksempelvis de “uledsagede børn” med kraftig skægvækst). Her tilsiger fornuften, at hvis de virkelig var flygtet fra overhængende fare, ville de - ligesom jøderne under besættelsen - flygte til det nærmeste land og ikke hoppe over Østeuropa og Baltikum, hvor man er mindre imødekommende overfor folk fra Mellemøsten - og følgelig ikke kender til børnebrude, halalslagtning, hadprædikener mod jøder og homoseksuelle, overfyldte fængsler, overfald og trusler mod sygeplejersker og politifolk. Men det gør vi Vesteuropa, og det hele bliver værre af, at i stedet for at løse sig selv vokser problemerne med hver generation.

I den græske mytologi plantede sagnhelten Kadmus dragetænder. Da de var modne, sprang de op af jorden som frygtindgydende krigere, og det kan ses som en ildevarslende parallel til, hvad der sker nu. Al støtte til en massiv indvandring fra Mellemøsten er i virkeligheden det samme som at så dragetænder under foregivende af at være human. Og det bliver vores efterkommere, der betaler prisen.

Publiceret: 18. August 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt