Skammen får os til at tro, at vi ikke er gode nok. Og angste for at blive udstødt. Modelfoto: mostphotos
Skammen får os til at tro, at vi ikke er gode nok. Og angste for at blive udstødt. Modelfoto: mostphotos
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Det Gode Liv: Skammen skal vi turde tale om

Det er ingen skam at føle skam. Men det er en skam ikke at stå ved den

Af Katrine Abrahamovitz, Terapihuset i Hellerup

Vi er blevet gode til at tale om 'frygt', hvad den gør ved os, og hvilke hindringer, frygten giver os i vores liv.

Vi taler ikke på samme måde om 'skam', hvilket reelt hindrer, at vi får ændret vores liv, da skammen står i vejen for ægte tilknytning og vores grundlæggende oplevelse af at være værdige til at høre til og modtage kærlighed.

Skammen har vi alle sammen, og den kan hindre os på flere livsområder, idet skammen får os til at tro, at vi helt grundlæggende ikke er gode nok. Skammen trives rigtig godt i nulfejlskulturer og i en kultur båret af perfektionisme.

Svært at erstatte

Det er svært at arbejde med sin skam, og de fleste af os har svært ved bare at udtale selve ordet 'skam'. Det er imidlertid en skam, så at sige, da arbejdet med vores skamfyldte områder kan transformere vores liv, så vi kan opleve mere mening og helhed. Det ligger i skammens essens, at vi er mangelfulde og forkerte. Det er svært at transformere skammen alene og sætte noget andet i stedet, da det, der transformerer skam, netop er empati og ægte tilknytning.

Vi er født ind i et dybtliggende behov for tilknytning. Når vi møder skammen, føler vi os alle helt alene og uden værdighed. Det er skammens væsen, at vi skal føle os ikke gode nok og angste for udstødelsen.

Hvis vi får mulighed for at arbejde med skammen og reel hjælp til at dele det skamfulde, så kan livet opleves rundere og mildere og mere forbundet, idet vi alle sammen som mennesker kæmper med vores værd. Og ved at arbejde med vores egen skam, kan vi identificere skammen omkring os og udvise empati. Hvis ikke vi ejer vores skam, så ejer skammen os, og vi halser rundt i følelsen af mindreværd, og vi kompenserer i stedet for at standse op og gå i dialog med vores skam.

Den amerikanske forsker Brené Brown har i mange år forsket i tilknytning. Hun beskriver forskellen mellem det at føle skyld og opleve skam som; skyld = jeg har gjort noget forkert, skam = jeg er forkert.

Brené Brown beskriver, hvordan skammen er en tro følgesvend, når vi skal møde op i vigtige livsområder. Hun betoner vigtigheden i, at vi som mennesker møder op, frem for at møde den, der møder op, med kritik.

Når vi indtager 'arenaen', nemlig den svære samtale, den spirende kærlighed, det væsentlige spring i livet eller andre væsentlige livsområder, så er skammen en sikker tilskuer i arenaen. En tilskuer, som kan ødelægge det hele, hvis den får overtaget.

Hvad kan du selv gøre ved skam?

Det vigtigste i forhold til skam er at identificere den og prøve at italesætte, hvor du føler skam.

At gå i dialog med skammen i et ikke fordømmende rum og få italesat den historie, skammen taler i dit liv.

Reflekter over hvilken indflydelse, det får i dit liv, hvis skammen (fortsat) får lov til at virke i det skjulte.

Praktiser medfølelse i forhold til dig selv og det, skammen gør ved dig.

Søg hjælp hos en professionel til arbejdet med skam.

Publiceret: 04. April 2017 08:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere