Selv om der kun er to zoner fra Holte til Lyngby, så gør en systemfejl, at prisen bliver det dobbelte af, hvad den bør. Fejlen er DSB klar over, men der er endnu ikke nogle skilte på de berørte stationer, der advarer kunderne. Foto: Julie Bülow
Selv om der kun er to zoner fra Holte til Lyngby, så gør en systemfejl, at prisen bliver det dobbelte af, hvad den bør. Fejlen er DSB klar over, men der er endnu ikke nogle skilte på de berørte stationer, der advarer kunderne. Foto: Julie Bülow
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DSB-fejl fordobler billetprisen - men kunderne får ingen advarsel

En såkaldt ’computer bug’ gør, at rejsende mellem blandt andet Holte, Lyngby og Gentofte får alt for dyre billetter i automaterne. DSB kendte angiveligt til fejlen, men kunderne har endnu ikke fået information. ’Fuldstændig uacceptabelt,’ siger chef for F

En fejl i DSB's billetsystem betyder, at flere rejser mellem Holte, Lyngby og Gentofte Station bliver udregnet forkert, når man køber billetten i DSB's automater. Billetterne på strækningen kommer således til at koste det dobbelte af normalprisen på 24 kroner.

I starten af juli måned gennemgik DSB nogle systemopdateringer, og da gik der angiveligt noget galt. Noget, som DSB ikke selv opdagede, før de fik henvendelse nummer to, fra en forurettet kunde.

Togpassager og birkerod, Nikolaj Brasen opdagede fejlen den 18. juli, hvor han også gav besked til 7 Eleven på stationen, som sælger billetter. Siden har han rettet kontakt til Rudersdal Avis med et læserbrev om fadæsen.

Ikke logistik til skiltning

Da Rudersdal Avis kontaktede DSB onsdag den 9. august lød meldingen først fra pressevagten, at man hos DSB godt var klar over fejlen, men at man ikke havde mulighed for at informere kunderne om problemet, da fejlen ligger i deres IT-system, og ikke på en specifik automat.

“Det er rigtigt, at flere passagerer har oplevet at betale ekstra for afgangen fra Holte til Lyngby. Det er en fejl, vi godt kender til. Fejlen, eller 'buggen', i systemet betyder desværre, at billetprisen indimellem bliver regnet forkert. Men vores kunder kan i princippet stå i Nykøbing Falster og købe en billet til strækningen i Holte der er fejl på, og vi kan jo ikke tage ud og hænge skilte op på alle stationerne, det har vi ikke logistik til. Men det er planen, at vi skal ud og se på automaten på Holte station den 5. september,”

Med den besked kontaktede Ruderdal Avis pendlerforeningens talskvinde på s-togstrækningen, Lisa Sonesson. Hun lod det stå klart, at hun fandt det 'fuldstændigt urimeligt' at man fra DSBs side ikke lader passagererne vide, når der er et så alvorligt problem.

Nikolaj Brasen, som også er formand for radikale venstre i Rudersdal studsede over prisændringen, og tog kontakt til billetkiosken på Holte Station. Siden skrev han også et læserbrev om prispolemikken til Rudersdal Avis. Foto: Julie Bülow
Nikolaj Brasen, som også er formand for radikale venstre i Rudersdal studsede over prisændringen, og tog kontakt til billetkiosken på Holte Station. Siden skrev han også et læserbrev om prispolemikken til Rudersdal Avis. Foto: Julie Bülow

’De gør det med åbne øjne’

Enig med hende er Asta Ostrowski, som er projektchef for 'Passagerpulsen', der hører under Forbrugerrådet Tænk, og varetager passagerernes interesser i den kollektive trafik.

“Jeg synes det er fuldstændig uacceptabelt, og det lyder også som om, det er på kant med loven. Det er jo ikke ligesom, hvis man køber en vaskemaskine, og ekspedienten ved en fejl slår et ekstra 0 på regningen. DSB gør det med åbne øjne, og det skal bringes i orden med det samme,” siger hun til Rudersdal Avis. Hun mener i øvrigt, at når man er klar over fejlen, så bør man kommunikere en advarsel ud på alle platforme, så passagererne ikke risikerer at betale forkert.

“Man kan ikke lægge ansvaret på passagererne, for at de skal opdage fejlen. Det bekymrer mig, at man ikke videregiver de informationer med det samme, for jeg tænker jo også om problemet gælder andre steder, såsom ved app-brug, rejsekort og mere,”

Det handler om tillid

Nikolaj Brasen, der til daglig arbejder som IT konsulent skrev også sit indlæg til avisen, fordi han var utilfreds med gennemsigtigheden i billetsystemet. Det handler om tillid, mener han.

“Med den øgede automatisering i samfundet kommer også et øget ansvar hos dem, som laver reglerne bag beregningerne og dem, som håndterer og udvikler dem. Dette er blot et lille eksempel på, at det kan gå galt. Men det samme gælder også reglerne bag og beregningerne af vores SKAT, vores ejendomme og de sociale ydelser. Den øgede automatisering har mange fordele, men den udfordrer gennemskueligheden og retssikkerheden, hvis den ikke håndteres med varsomhed.

Rudersdal avis tog også en snak med chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden, Eva Sjøgren, der selv om hun ikke kan udtale sig konkret, kunne knytte en generel kommentar.

“Hvis en erhvervsdrivende véd, der er en fejl, der gør at man betaler en forkert pris for en vare, så er det muligt, at det kan rejse spørgsmål om god skik efter markedsføringsloven,” siger hun.

Pressevagten tog fejl

Torsdag den 10. august fik Ruderdal Avis imidlertid kontakt til underdirektør i DSB, Aske Wieth-Knudsen, der ligesom pressevagten dagen forinden, kunne bekræfte, at der er en fejl i it-systemet, som har gjort at enkelte rejser har fået en fejlagtig pris. Underdirektøren vil dog gerne understrege at man naturligvis gerne vil oplyse kunderne om fejlen.

“Jeg blev bekendt med sagen i går aftes, og jeg kan sige, at den du har talt med i presseafdelingen nok ikke har kendt godt nok til sagen. Det er ikke rigtigt, at vi ikke vil skilte med problemet, men vi har ikke været klar over fejlen så længe,”.

Hvor længe man helt nøjagtigt har været bevidst om problemet, kan underdirektør Aske Wieth-Knudsen ikke umiddelbart oplyse, men man blev klar over, at der var noget galt, da henvendelse nummer to kom ind cirka tre uger efter en systemopdatering man foretog den 4. juli.

Siden har teknikerne arbejdet på ar lokalisere problemet, lyder det.

Ifølge Underdirektøren har man hos DSB formoder man altså, at fejlen er opstået i forbindelse med systemopdateringen. Tre dage efter opdateringen fik dsb nemlig den første ud af to henvendelser om, at priserne ikke stemte, fortæller underdirektøren. Han har foreløbig ikke tal på, nøjagtigt hvor mange fejltakserede billetter der er solgt.

Måske i strid med loven

Ifølge markedsføringsjurist i Forbrugerrådet Tænk, Jakob Steenstrup, så er det i modstrid med markedsføringsloven, HVIS man mod bedrevidende, selv bare for en kort periode, har ladet kunderne købe billetter til overpris.

“Det virker besynderligt, at man ikke selv har reageret på fejlen hos DBS. Det er under alle omstændigheder noget man bør informere om med det samme man opdager fejlen”.

DSBs underdirektør lover, at man nu vil oplyse kunderne om fejlen både ved skiltning på de berørte stationer, men også på DSBs hjemmeside. Torsdag eftermiddag var der dog stadig ikke nogle synlige advarsler hængt op på Holte Station - og ingen information at spore på www.dsb.dk.

Er du ramt af prisfejlen?:

De ramte strækninger er svære at definere, men det drejer sig om korte enkeltrejser mellem Holte, Lyngby og Gentofte, samt rejser fra Nærumbanen til eksempelvis Gentofte.

Gem din kvittering, eller brug kontoudtog til at dokumentere, hvis du har fået en forkert pris.

Du kan få hjælp til refundering hos DSB kundeservice på tlf. 70131415.

DSBs underdirektør oplyser i øvrigt, at problemet kun berører enkelte billetter købt i automater eller hos 7 elevenforhandlerne. Det berører ikke kunder der bruger app, rejse- og pendlerkort eller mobilbilletter.

Publiceret: 11. August 2017 09:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Villabyerne

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt