Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Efterårsferie: Oplev livet som soldat under Første Verdenskrig

Garderhøjfortet har masser af familieaktiviteter i efterårsferien

Forleden kunne Garderhøjfortet fejre fire års fødselsdag som formidlingscenter, og i den kommende efterårsferie vil der være mange attraktioner for hele familien.

Selv om det er mange år siden, der boede soldater på fortet, er der mange ting, som kan ses og virker den dag i dag - blandt andet den 100 tons tunge To-Kanon, som gæsterne på fortet kan prøve at dreje rundt med rå muskelkraft.

Til forskel fra 1915 er der nu dejligt lunt på Garderhøjfortet, så det er et oplagt sted at besøge i en ellers ofte kold efterårsmåned.

“I efterårsferien kan gæsterne prøve kræfter med nogle af de opgaver, som soldaterne trænede i 1915. Det krævede både styrke, hurtighed, intelligens og præcision at være soldat dengang. Vi laver også løbende rundvisninger i det store kanontårn, hvor gæsterne selv kan prøve at dreje det i stilling. Det plejer at være ret populært,” siger Kristine Adler-Nissen, leder af Garderhøjfortet.

På gåtur i Ermelunden

Hvis man følger stien mod nord fra Garderhøjfortet, kommer man til Ermelunden. Det var planen, at forsvaret, som en del af Københavns Befæstning, kunne igangsætte en oversvømmelse af et område fra Furesøen til Øresund samt fra Ermelunden ned til Vestvoldens begyndelse. Vandet skulle styres gennem en række dæmninger og stemmeværker.

Det ene stemmeværk er blevet restaureret og kan nu ses i Ermelunden nær Soløsevej.

Garderhøjfortet har i samarbejde med Dansk Orienteringsforbund lavet et fast orienteringsløb, der går fra Garderhøjfortet til stemmeværket.

“Det er en rigtig god mulighed for at komme ud at nyde naturen. Området er rigtig flot især nu her om efteråret, hvor skoven er fyldt med smukke farver og dufte,” siger Kristine Adler-Nissen.

Det var Experimentarium, der i 2013 udviklede formidlingen af Garderhøjfortets historie og dets udstillinger. I Garderhøjfortets interaktive udstillinger får de besøgende fornemmelsen af livet som soldat anno 1915. jbe

På Garderhøjfortet får man lov at prøve at dreje den 100 tons tunge kanon.
På Garderhøjfortet får man lov at prøve at dreje den 100 tons tunge kanon.

Publiceret: 13. Oktober 2017 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Villabyerne

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt